Annonce
Erhverv

Carlsberg henter ny ølboss i egne rækker: Har taget hele turen op

Peter Haahr Nielsen, Varde, er ny administrerende direktør for Carlsberg Danmark. Han hentes fra egne rækker og begyndte i bryggerikoncernen som marketingskoordinator i 2004. Foto: Carlsberg
Peter Haahr Nielsen fra Varde forfremmes fra salgsdirektør til administrerende direktør i Carlsberg Danmark, som brygger og tapper sine produkter i Fredericia.

Fredericia: Carlsberg Danmark, der brygger sine øl på sit bryggeri i Fredericia, får ny administrerende direktør.

Han hentes fra egne rækker og har allerede i en årrække haft sin gang på den store arbejdsplads på Vestre Ringvej.

1. januar overtager salgsdirektør, Peter Haahr Nielsen, posten fra Søren Brinck, som tiltræder en nyoprettet stilling som spydspids for Carlsbergs vækst i Asien.

Annonce

Det er altid en fornøjelse at rekruttere dygtige folk fra egne rækker, og vi har med Peter fundet en stærk dansk kandidat med solide resultater bag sig.

Øverste vicepræsident for Carlsberg i Vesteuropa, Jacek Pastuszka, i en pressemeddelelse

Kender hele butikken

Det oplyser Carlsberg i en pressemeddelelse:

- Peter Haahr har hele sin karriere arbejdet i Carlsberg.

Den begyndte i 2004 som marketingskoordinator. Siden fik han ansvaret for specialøl. Ikke mindst Carlsbergs Jacobsen- og Semper Ardens-serier, og senere ledede Peter Haahr Nielsen i forskellige positioner Carlsbergs samlede salg til supermarkeder, kiosker og andre dele af detailhandelen i Danmark. Det oplyser informationschef Kasper Elbjørn til Fredericia Dagblad.

Sidder i øverste ledelse

- Fra 2016 har Peter Haahr Nielsen siddet i ledergruppen i Carlsberg Danmark som off trade direktør med ansvar for salg af Carlsbergs produkter til supermarkeder med videre, fortsætter pressemeddelelsen.

Off trade er netop salget til detailhandelen. On trade derimod er Carlsbergs salg til restauranter, barer, caféer, diskoteker og så videre.

Den øverste vicepræsident for Carlsberg i Vesteuropa, Jacek Pastuszka, udtaler:

- Det er altid en fornøjelse at rekruttere dygtige folk fra egne rækker, og vi har med Peter fundet en stærk dansk kandidat med solide resultater bag sig.

Bor i Varde

Selv forklarer Peter Haahr Nielsen blandt andet, at "det er en fantastisk opgave, som jeg nu får lov til at prøve kræfter med. Det er klart, at det er med en vis ydmyghed, jeg går til opgaven, da Carlsberg betyder meget for mange, og hjemmemarkedet er vigtigt":

"Men jeg kender forretningen ganske godt, og de sidste år har jeg haft mulighed for sammen med den øvrige ledelse og meget dygtige kollegaer at sætte mit præg på forretningen".

Han er født og opvokset i Nr. Nebel, uddannet fra Syddansk Universitet og Copenhagen Business School. Peter Haahr Nielsen bor i Varde med sin hustru og to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce