x
Annonce
Fredericia

Carlsberg kører på lavt blus: 200 mand arbejder hjemmefra

200 ud af 700 ansatte hos Carlsberg i Fredericia arbejder lige nu hjemmefra for at hindre spredning af coronavirus. Arkivfoto: Morten Pape

Fredericia: Cirka 200 ud af cirka 700 ansatte i Carlsberg Danmark i Fredericia arbejder lige nu hjemmefra.

Ikke mindst de, der er beskæftiget med support og logistik. En del af deres opgaver kan for eksempel klares over nettet og med telefonmøder.

Det oplyser brygmester på Carlsbergs store byggeri på Vestre Ringvej, Mikkel Laust Broe, til Fredericia Dagblad.

I selve produktionen er driften reduceret og på lavere blus. Folk møder forskudt, arbejder med mundbind og behørig afstand, som anbefalet af myndighederne.

Ligesom andre i branchen er Carlsberg ramt af nedlukningen af landet og muligheden for grænsehandel og af restaurationslivet i Danmark for at bremse coronavirus.

Barer, diskoteker, værtshuse er lukkede. Det samme gælder landegrænsen for almindelig passage til eksempelvis varehusene i Tyskland, hvor øl og sodavand som bekendt hentes hjem i stor stil af danskerne.

Der er dog stadig et hjemmemarked at producere til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce