Annonce
Trekantområdet

Champagneproppen sprang: Elbohallen får sin længe ventede ombygning

Elbohallen skal i gang med en større ombygning, som går i gang i august. Det betyder blandt andet ny facade. Arkitektfirmaet 3D Form
Efter otte års forsøg går ombygningen af Elbohallen nu endelig i gang. Pengene er i hus. Byggeriet går i gang i begyndelsen af august.
Annonce

Taulov: De har ventet i årevis, planlagt, lavet om og ventet lidt mere.

De frivillige bag Elbohallen har i otte år forsøgt at finde penge til en udvidelse og ombygning af hallen, og nu er det endelig lykkes - med Fredericia Kommunes hjælp.

Elbohallen får del i de ekstra anlægskroner, som Fredericia Kommune deler ud til en række lokale foreninger og selvejende haller - i alt 32,6 millioner kroner i 2020.


På årsmødet i aftes (torsdag aften, red.) knappede vi halsen af en tre liters champagne, og så drak vi champagne. Vi glæder os helt vildt.

Niels Henry Andersen


Senest havde forretningsudvalget i Elbohallen udarbejdet et projekt for 10 millioner kroner, som skulle gå i gang i foråret 2019. Finansieringen var på plads, men det viste sig alligevel ved licitationen, at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor blev byggeriet projekteret om, og nu skyder Fredericia Kommune 3.625.000 kroner ind i projektet. Nyheden vakte stor glæde i Taulov.

- På årsmødet i aftes (torsdag aften, red.) knappede vi halsen af en tre liters champagne, og så drak vi champagne. Vi glæder os helt vildt, fortæller formand for forretningsudvalget i Elbohallen Niels Henry Andersen.

Annonce

Nyt indgangsparti

Ombygningen går i gang i begyndelsen af august og betyder blandt andet en udvidelse af hallen, det nuværende cafeteria bliver flyttet fra første sal ned i stueetagen, der bliver lavet et 250 kvadratmeter fitnesscenter og de gamle omklædningsrum, som i dag bruges til opbevaring, bliver lavet om til mødeområder i forbindelse med forsamlingslokalet.

Desuden skal der laves et helt nyt og moderne indgangsparti.

En del af hallen er opført i 1960'erne, mens hal to blev indviet i 1987.

- Vi har tænkt handicapvenlighed ind i projektet, så alt kommer ned i stueplan. Hvordan vi skal bruge førstesalen, ved vi ikke præcist endnu. Det kunne eksempelvis være e-sport og klublokaler, forklarer Niels Henry Andersen.

Der er også lavet aftale med et firma, der skal drive fitnesscentret.

Foruden idræt bliver Elbohallen brugt til bankospil, firmaarrangementer og hundeudstillinger.

Egil Rasmussen A/S kommer til at stå for ombygningen.

Som en del af projektet er blandt andet et nyt fitnesscenter og flytning af cafeteriet fra første sal og ned i stueetagen. Hermed bliver Elbohallen også mere handikapvenlig. Illustration: Arkitektfirmaet 3D Form
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce