Helsingør: Det lykkedes ikke for FC Fredericia at komme fra Helsingør med point.
Fredag aften tabte FC Fredericia med 2-1 til nordjællænderne efter FC Helsingør-førring ved pausen på 1-0.
Der kan ikke indvendes det store mod FC Helsingørs sejr, da hjemmeholdet skabte mest i løbet af de 90 minutter.
FC Fredericia skiftede to mand i startopstillingen i forhold til den, træner Michael Hansen brugte i runden inden, da FC Fredericia ude vandt 3-2 over Nykøbing FC.
Nikolaj Ritter var tilbage efter en skade, og så var der også fundet plads til Patrick Egelund. Ud var røget Peter Makrillos på grund af karantæne, mens Samson Iyede indledte kampen på bænken.
Blandet kvalitet
Første halvleg var af noget blandet kvalitet.
FC Helsingør begyndte bedst, og det virkede som om, at FC Fredericia lige skulle vænne sig til underlaget, kunstgræs. I de første fem-ti minutter sad værterne på spillet, men FC Fredericia kom bedre med.
Det var FC Fredericia der kom til kampens første mulighed. Den faldt til Kristian Kirkegaard, som fik en god skudmulighed, men afslutningen blev blokeret, og cirka midtvejs i første halvleg fik samme Kirkegaard en endnu større mulighed. Han blev spillet fri af Patrick Egelund, men Kirkegaard tabte den direkte duel med FC Helsingørs målmand Sebastian Mielitz.
Også hjemmeholdet var et par gange nærgående, men sådan rigtigt farligt blev det første kort inden pausen.
Men dele af FC Fredericia-forsvaret forsøgte at trække offside, var der et par stykker, som hang, og det udnyttede hjemmeholdet. Daniel Norouzi befandt helt fri mindt i FC Fredericias straffesparksfelt, og det udnyttede FC Helsingør-anføreren stensikkert.
1-0 til værterne blev det ved pausen efter en lige første halvleg.
Tidlig udligning
FC Helsingørs føring stod dog ikke længe.
Syv-otte minutter efter pausen fik FC Fredericia udlignet.
Scoringen kom fra lidt uventet kant, da det var højrebacken Oliver Olsen, som stod for den. Han slap igennem efter en fejl i FC Helsingør-defensiven og sparkede sikkert kuglen i kassen.
Det virkede som om, at scoringen af en eller anden grund sparkede mere liv i hjemmeholdet end i FC Fredericia. Fredericianernes målmand Oscar Hedvall diskede op med adskilige flotte redninger. Blandt andet snuppede han et saksespark sendt af sted af Nicolae Geertsen, et hovedstød fra FC Helsingør-topscorer Tonni Adamsen og yderligere at par gode tilbud.
Men Oscar Hedvall var chanceløs, da Elijah Henry Just fangede en ripost, som Just sikkert udnyttede. Målet faldt efter en periode med massiv FC Helsingør-dominans, og FC Fredericia formåede i første omgang ikke at svare igen.
Mod slutningen fik FC Fredericia i momenter sat noget godt spil sammen på hjemmeholdets banehalvdel. Oliver Olsen kom til en god afslutning, som blev blokeret til hjørnespark, indskiftede Samson Iyede kom til en hovedstødsmulighed, og dybt inde i dommerens tillægstid fik Erik Nissen chancen efter et hjørnespark, men han sparkede lige i maven på FC Helsingørs mål.
Derme sluttede opgøret 2-1 til værterne.
FC Fredericia spiller næste gang fredag 13. maj, når det hjemme på Monjasa Park gælder mødet med Nykøbing FC.