Annonce
KLUMME

Charlie stiller skarpt på vores mobil-mani: I telefonboksen var der kontant afregning - tre minutter, så var der ikke mere for den 25-øre

Mand taler i telefon i telefonboks på Nørrebro i København anno 1956. Foto: Poul Petersen/Ritzau Scanpix

Drengen der kiggede op og opdagede verden.

Det lyder som titlen på et eventyr …. det er det måske også, et moderne eventyr om en dreng der kom til at kigge op fra mobilen og opdagede, at der var en verden, der ikke kun var digitaliseret. En verden, der bevægede sig og som var fyldt med rigtig levende mennesker.

Det eventyr er vist ikke skrevet endnu, men emnet synes at være yderst relevant i vore dage. Vi kender det jo godt - vi er blevet slaver af den ”forbandede” mobiltelefon.

Annonce

Man kunne jo stille sig selv spørgsmålet om, hvor mange gange vi dagligt kigger på vores mobil? Tjekker mails? Kigger, om der skulle være dukket noget nyt op på de sociale medier som Facebook, Linkedin eller Instagram?

Hvis du ved, hvor mange gange du har tjekket mail, sms og de sociale medier det seneste døgn, kan du jo passende gange det med 365 og regne ud, hvor mange gange om året du tjekker dem. Formentlig vil du finde ud af, at det er alt for mange gange.

Men sådan er virkeligheden for de fleste mennesker anno 2021. Vi lever et digitalt liv. Vi er afhængige af at være online. Vores øjne er rettet mod skærmen. Det er som narko, der lukker alt andet ude.

Du ser dem overalt - folk med hovedet bøjet og hagen presset mod brystet, med øjnene stift rettet mod skærmen. Faktisk skal du blot kigge op fra din egen telefon for at se det. Masser af bøjede hoveder. Det at kigge ned i skærmen er blevet en folkestilling. Mobilen har stille og roligt stjålet vores evne til nærvær, og det virker, som om det bliver værre.

Det stirrende blik mod skærmen er i dag en af de største farer i trafikken - og ja, så selvfølgelig faren for at få kronisk ondt i nakken - men det lever fysioterapeuterne jo så godt af.

Hvis man i min barndom havde vist en film, hvor folk gik rundt og kiggede ned i en skærm dagen lang, ville det have været ren science fiction. Historisk vil min generation blive den sidste generation, der voksede op i en analog verden. Om det var en bedre verden, skal være usagt.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Digitaliseringen og nye teknologier har helt sikkert forandret vores hverdag, vores demokrati og måden at tænke på. Den har effektiviseret vores levevis på mange områder. Sådan er verden jo - der var jo også engang en tid, hvor dampmaskiner, elektricitet, bilen og flyvemaskinen revolutionerede verden og blev en selvfølge.

Men verden var dog fortsat analog … og nærværet mellem mennesker og ikke mindst tempoet i forhold til informationer var i et helt andet gear. Nu om dage går det lige hurtigt nok. - Det er som om den digitale verden har ramt den analoge verden som en tsunami.

Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer - men i de sidste 10 år er der sat turbo på den digitale udvikling, og vi mennesker er viklet ind i den på godt og ondt. Tidsånden er, som den er, men indimellem kunne det måske være sundt at hanke op i os selv og bruge tiden på at være mere nærværende.

Vi skal passe på, at verden ikke bliver for steril eller farveløs. Når man besøger folk, kan man heldigvis stadig få indtryk af, hvem det er, man besøger ved at studere deres pladesamling (det kunne man i hvert fald før i tiden) eller ved at studere deres bogreol.

Men efterhånden er både bogreolen og pladesamlingen digitaliseret. Alt digitaliseres. Det gør det vanskeligere at tale sammen og danne sig et indtryk af det enkelte menneske og dets interesser, og det er en skam. Samtalen, empati og fællesskabsfølelsen kan nemt gå fløjten.

Dr. Hooks sang om Sylvias mor, der ikke vil lade Sylvia tage telefonen, - og operatøren, der siger, at der skal puttes 25 øre mere i boksen, ellers vil forbindelsen blive afbrudt - vil de fleste af avisens læsere kunne nikke genkendende til.

Det er ikke længe siden, at telefonbokse var en naturlig del af vores kommunikationsform. De fandtes overalt, og det at bruge telefonen var jo ikke noget, man gjorde uden, at det var højest nødvendigt. Det kostede jo også penge.

I telefonboksen var der kontant afregning - 3 minutter, så var der ikke mere for den 25-øre. Så det var ikke hver dag, man havde råd til at ringe til kæresten, der var i kibbutz, til en minutpris på 12 kroner. Men sådan er det ikke i dag … man skal ikke være ret meget under 30 år, før det bliver svært at huske den almindelige telefon for slet ikke at tale om telefonboksen.

Det er nu ikke så længe siden, at den sidste telefonboks måtte lade livet. Altså den rigtig telefonboks med hylde til telefonbøger. Den sidste blev i 2018 fjernet fra gadebilledet efter at have stået ubrugt hen i næsten 20 år.

Mobilen var forlængst blevet alle mands eje. Mobilens indtog i 1990’erne var starten på en ny æra.

Mobilkulturen er i dag alt overskyggende. For få år siden havde vi en anden kultur, når man sad derhjemme ved middagsbordet eller gik på restaurant. Det var god bordskik, at man var nærværende, lyttede og talte til hinanden. Ikke engang avisen fik lov at være på bordet.

I dag ligger mobilen på bordet både derhjemme og på restauranten. Inden for rækkevidde og helst med fronten opad, så man kan følge med og hurtigt besvare beskeder. Man skulle jo nødigt gå glip af ”noget” …

Da en af byens håndværkere en dag i start-90’erne kom ind på det værtshus, vi kaldte Valhalla, og løftede en tung taske, der lignede en militær radio med en antenne, op på bardisken, fik jeg spurgt, om han var blevet medlem af Hjemmeværnet. Det var han nu ikke - men monstret var en mobiltelefon, så kunderne kunne få fat i ham når som helst - også nu, hvor han sad og fik en bajer på den lokale.

Han løftede en tung taske, der lignede en militær radio med en antenne, op på bardisken, og jeg fik spurgt, om han var blevet medlem af Hjemmeværnet.

Det rystede vi jo lidt på hovedet af, og der var nu heller ingen, der ringede … Men senere blev det jo også nærmest pinligt, når den nye Motorola (den med klappen) ringede i det offentlige rum. Det var jo kun bonderøvene, der gik gennem gaderne og talte højlydt i mobilen.

Nu er mobiltelefonen med alle vegne - uden filter. Det bliver ikke længere betragtet som upassende at sende sms’er, mens man sidder i frisørstolen, er til et foredrag, i teatret eller sammen med gode venner. Det er, på godt og ondt, blevet en naturlig del af vores adfærd, at mobilen er med i hele vores gøren og laden.

Børnene ved ikke bedre - de får jo allerede fra femårsalderen deres første mobil, og så går der ikke længe inden legen i skolegården bliver sat på standby og erstattet af børn, der sidder og glor i deres mobil i stedet for at lege og deltage i fællesskabet.

Forleden, da jeg ventede på toget, og min mobil var løbet tør for strøm, slog det mig, at alle sad og kiggede på deres mobil. Øjnene var rettet mod skærmen, den digitale puls blev taget . hvad enten det var på mobilen, iPad’en eller den bærbare computer. Enhver ledig stund blev brugt - og det fortsatte i toget.

Der var engang, ventetiden blev brugt til at vente. Man kiggede sig omkring - på de andre rejsende, der ventede eller var med toget … på naturen, bygningerne og det, der fløj forbi i farten …

Måske er det på tide, at vi kigger op og ser verden …

Annonce
VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Billund

Skal de ældre nu trille helt op i nordvestbyen?

Jelling For abonnenter

Vejles borgmester vidste ikke, hvornår beboerne på Center Sandvad ville flytte ind - Udlændingestyrelsens svar er uklart

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Debat For abonnenter

Nu rabler det for EU-kommissionens formand. Von der Leyen vil drøfte tvungen vaccine

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Annonce