Annonce
Danmark

Charlotte blev overfaldet og truet med kniv: De psykiatriske patienter er blevet farligere

41-årige Charlotte Bøegh har alene i perioden 2018-2019 anmeldt 10 arbejdsskader på sit job i psykiatrien. Hun mener ikke, hun har været mere udsat end sine kollegaer, som hun også har overværet blive udsat for vold og trusler. Mandag anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hendes diagnose ptsd som en arbejdsskade. Foto: Michael Svenningsen
I sine knap ti år som ansat i psykiatrien i Vejle oplevede Charlotte Bøegh, at patienterne blev farligere. Selv blev hun blandt andet truet med kniv og overfaldet, og i dag står hun tilbage med en ødelagt hånd og ptsd. Nu opfordrer hun politikerne til for alvor at prioritere et løft af psykiatrien i den nye tiårsplan både for patienter og ansattes skyld.

Arbejdsskade: Hvis man alene ser på antallet af retssager om vold og trusler, 41-årige Charlotte Bøegh er involveret i, skulle man tro, at hun har haft en karriere som bandemedlem.

Det har hun ikke. Charlotte Bøegh er mor til tre og var indtil for halvandet år siden almindelig lønmodtager. Årsagen til de seks retssager om vold og trusler er, at hun har arbejdet i psykiatrien i knap ti år.

For Charlotte Bøegh er de seks retssager endda et lavt tal. Der er mange episoder, hun har undladt at melde til politiet. Alene fra 2018 til 2019 har hun anmeldt 10 arbejdsskadesager, der alle involverer vold og trusler fra patienter.

Annonce


I Charlotte Bøeghs sidste år som ansat i psykiatrien, gik hun tre gange skridtet videre og anmeldte volden eller truslerne til politiet. Den ene gang var fra hendes tid som ansat på en psykiatrisk afdeling i Vejle i november 2019. En misbrugende patient havde taget hendes adgangskort, og den eneste forhindring mellem ham og friheden var Charlotte Bøegh, der spærrede vejen til hoveddøren.

-Han var rigtig dårlig. Jeg forsøgte at skubbe ham væk og regnede med, han ville opgive. Det gjorde han ikke. Han tog fat i mig og skubbede mig imod en væg. En kollega løb hen til os, og vi fik vendt patienten rundt. Det var der, jeg så, at patienten havde en kniv. Jeg forsøgte at få fat i den. Anden gang lykkedes det, og jeg kylede den hen ad gulvet. I mellemtiden havde patienten fået begge hænder fri og tog kvælertag på min kollega. Han nikkede også min kollega en skalle, før det lykkedes mig at få trykket på alarmknappen, siger hun.

Charlotte Bøegh mærkede det ikke under episoden, men bagefter havde hun ondt i sin hånd. Smerterne tog til over de næste måneder, og en senere undersøgelse viste, at hun havde pådraget sig en læsion i en knogle, en rift i en anden knogle, og at brusk var revet løs. Derfor måtte hun gå med hånden i gips i otte uger og efterfølgende begynde på genoptræning.

Sundhedsansatte får flest voldsskader

Charlotte Bøegh er langt fra den eneste medarbejder i psykiatrien, der har været udsat for vold og trusler. De seneste ti år er antallet af anmeldelser for vold og trusler mod ansatte i psykiatrien ifølge FOA steget markant. Samtidig er offentligt ansatte i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien, dem, der er i størst risiko for arbejdsskader efter vold ifølge Det Kriminalpræventive Råd.

En opgørelse fra rådet viser, at hver fjerde af de knap 1200 arbejdsrelaterede voldsskader, der blev registreret på landets skadestuer i 2018, var sket i sundhedsvæsenet. Det på trods af, at sundhedsvæsenet kun har en samlet brancheandel på syv procent i Danmark. Psykiatrien nævnes specifikt som et område, volden typisk finder sted. Overrepræsentationen i voldsskadestatistikken er ifølge rådets opgørelse også markant større blandt sundhedsansatte, end den er for eksempelvis politi, forsvar og offentlig administration, selvom det også er en udsat branche.

Charlotte Bøegh følte gang på gang, at hun skulle gå på kompromis med sin faglighed og ikke kunne give patienterne den hjælp, de havde brug for. Til sidst fik volden og truslerne hende til at sige endegyldigt farvel til arbejdet i psykiatrien. Foto: Michael Svenningsen

Men det er ikke kun de ansatte, der ligger krop til volden og truslerne i psykiatrien. En rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2019 viser, at volden blandt medpatienter er stigende. Andelen af ofre for personfarlig kriminalitet var mere end fordoblet i en niårig periode.

Annonce

Blev truet med kniv

Tallene overrasker ikke Charlotte Bøegh. I hendes ti år som ansat i psykiatrien oplevede hun, at patienterne fik det dårligere og blev farligere.

- Patienter og beboere er blevet hundedårlige og derfor også farligere. Det ændrer sig ikke, så længe vi har et system, hvor det er kasser, rammer og paragraffer, der er i centrum og ikke borgeren. Det nytter ikke noget, at psykisk sårbare, der søger hjælp på grund af manglende sengepladser, ofte bliver mødt af en lukket dør. Det er kun de dårligste, der bliver tilbudt et bosted, og kun de aller dårligste der bliver indlagt. Når de bliver udskrevet, er de ikke stabiliseret. Der står bare andre i køen, som er mere syge.

Charlotte Bøegh oplevede også, at de ustabile patienter blev mere udadreagerende. Selv har hun ikke tal på, hvor mange gange hun er blevet truet på livet. Hun har også oplevet, at en patient kom bagfra for at forsøge at kvæle hende med sit bælte.

Massive sikkerheds-problemer på flere afdelinger

Forleden kunne vi i Avisen Danmark berette om store problemer med vold og trusler på flere psykiatriske afdelinger.

I tilsynsrapporter fra flere af Arbejdstilsynets besøg på psykiatriske afdelinger i 2020 fremgik det, at de ansatte blandt andet blev udsat for bid, spark, knytnæveslag og kvælningsforsøg. Dertil kommer trusler om for eksempel drab, voldtægt og indespærring.

Samtidig viste tal fra Arbejdstilsynet, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, at sikkerheden halter på en lang række afdelinger.

På mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020 kunne Arbejdstilsynet således konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Den sidste episode, der fik Charlotte Bøegh til at sygemelde sig fra jobbet, skete i december 2019. Charlotte Bøegh var netop skiftet fra den psykiatriske afdeling til socialpsykiatrien, da hun på en vagt havde problemer med at komme ind på kontoret, fordi hendes nøglekort ikke virkede. Mens hun forsøgte at få døren til at gå op, hørte hun en af sine kollegaer udbryde:

- Nu kommer hun løbende, og hun har en kniv.

Først da opdagede Charlotte Bøegh den vrede patient, der kom løbende ud fra en af stuerne.

- Hun havde en kniv over hovedet og råbte, at vi havde bare af at passe ordentligt på hende. Hun stoppede op og tog de to sidste skridt hen mod mig stadig med kniven over hovedet og sagde ”ellers slår jeg jer ihjel”, siger Charlotte Bøegh.

Annonce

Gemmer sig i sin hule

For Charlotte har de personlige konsekvenser af arbejdet i psykiatrien været store. Hun har været sygemeldt lige siden, hun for lidt over et år siden, var udsat for den seneste episode. Smerterne i armen er ikke forsvundet, og den er stadig ikke fuldt funktionsdygtig. Derfor er hun netop blevet opereret igen. Men værst er de psykiske mén. Charlotte Bøegh har fået diagnosen ptsd, posttraumatisk stressforstyrrelse.

- Nu er jeg meget hjemme. Det er min hule, hvor jeg føler mig i sikkerhed. Jeg skal helst gå sammen med en, hvis jeg skal ned i byen eller ud. Men selvom jeg går sammen med en, holder jeg hele tiden øje med dem, der kommer imod mig og deres kropssprog. Hvis jeg skal handle ind alene, gør jeg det i de butikker, jeg kender godt. Jeg handler kun ind til et par dage af gangen, så jeg når ud af butikken inden det bliver for stressende, og mit alarmberedskab går i gang.


Hver gang der har været drab, hører vi politikerne himle op om, at det er vores faglighed, der skal forbedres. I min optik drejer det her sig absolut ikke om fagligheden. Det drejer sig om, at vi har for få hænder i socialpsykiatrien og på de psykiatriske afdelinger, og at vi har alt, alt for få sengepladser.

Charlotte Bøegh, tidligere ansat i psykiatrien


Selv om natten har Charlotte Bøeghs krop svært ved at slappe af. Hver aften tager hun sovemedicin.

- Ellers kan jeg ikke sove. Tankerne drøner rundt i mit hoved, fortæller hun.

Annonce

Far må hjælpe med økonomien

Både fysisk og psykisk har jobbet i psykiatrien, ændret Charlotte Bøeghs liv markant. Men der er også en anden bekymring, der fylder. Hendes økonomi er blevet væltet omkuld af skiftet fra løn til sygedagpenge efter hendes sygemelding i 2019.

Alene idet sidste år som ansat i psykiatrien, anmeldte Charlotte Bøegh tre gange vold eller trusler til politiet. Foto: Michael Svenningsen

Med sygedagpengene er Charlotte Bøegh gået markant ned i indtægt, og hun har været nødt til at bede sin far om økonomisk hjælp, når udgifterne til hende og hendes to hjemmeboende børn oversteg indtægterne.

- Jeg føler så stor afmagt. Jeg føler, jeg er blevet sat i en urimelig situation, fordi jeg er stået op og har passet mit arbejde. Jeg synes, der mangler et sikkerhedsnet, når man på grund af arbejdsskader bliver tvunget til at gå mange tusinde kroner ned i det beløb, man får udbetalt hver måned. Jeg skal bare vente og vente, og alt det her er ude af mine hænder, siger hun.

Annonce

- Jeg vil ikke frygte for mit liv

Mandag afgjorde AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at Charlotte Bøeghs ptsd er en arbejdsskade fra hendes job i psykiatrien. Men AES har endnu ikke udmålt hvilken erstatning, hun skal have for skaden.

Hendes mange andre arbejdsskadesager mangler stadig at blive afgjort af AES, og hendes seneste to politianmeldte sager har ikke været for retten endnu. Først når sagerne er afgjort i retten, kan hun køre de to sager som erstatningssager. Derfor har Charlotte Bøegh knap halvandet år efter sygemeldingen endnu ingen erstatningspenge fået.

Hun har heller ikke stor tiltro til, at det ændrer sig lige foreløbig. Sagsbehandlingstiden i AES er lang, og det samme er den i anklagemyndigheden. Den ene retssag skulle være afholdt i oktober sidste år, men blev udskudt. Den anden sag er berammet til oktober i år.

- Men de kan nå at ændre det mange gange. Jeg har endnu ikke oplevet, at den første dato på de enkelte retssager er blevet overholdt. Den anden retssag blev jo aflyst sidste år i oktober, og jeg har stadig ikke hørt mere, siger hun.

Der er heller ikke udsigt til, at Charlotte Bøegh kan forbedre sin økonomi gennem et arbejde lige med det samme. Hun håber, hun bliver klar til det en dag, men i så fald er en ting sikkert. Det bliver ikke i psykiatrien.

- Jeg vil og kan ikke længere gå og frygte for mit liv for at passe et arbejde.

Annonce

- Alt for få sengepladser

Det mener Charlotte Bøegh heller ikke, der er andre, der skal. Derfor er det er på tide, at Folketinget løfter psykiatrien økonomisk i den kommende ti-årsplan, lyder det. Ifølge Charlotte Bøegh er det nemlig ikke kun de ansattes sikkerhed, der sættes på spil, når ressourcerne bliver for få. Det er også patienternes chance for at blive raske eller leve så godt som muligt med deres sygdomme.

- I en længere årrække har jeg oplevet, at patienterne ikke er færdigbehandlede, inden de bliver udskrevet. Jeg oplevede også, at flere og flere patienter havde et misbrug, og at de oftere blev truende og udadreagerende, siger hun.

Tiårsplanen

Socialdemokratiet og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har givet håndslag på, at de vil udarbejde en tiårsplan for psykiatrien.

I deres forståelsespapir lægger regeringen og de tre partier blandt andet op til, at planen skal indeholde forpligtende mål om blandt andet færre genindlæggelser, kortere ventetid og længere levetid for psykiatriske patienter.

På grund af coronavirussens indtog i Danmark er forhandlingerne om tiårsplanen udskudt og forventes tidligst at begynde til efteråret.

Charlotte Bøegh mener, at hendes arbejde til sidst havde mere karakter af brandslukning i stedet for at hjælpe patienterne til at få det bedre. Derfor skurer det i hendes ører, når politikerne taler om at højne fagligheden blandt de ansatte i psykiatrien.

- Hver gang, der har været drab, hører vi politikerne himle op om, at det er vores faglighed, der skal forbedres. I min optik drejer det her sig absolut ikke om fagligheden. Det drejer sig om, at vi har for få hænder i socialpsykiatrien og på de psykiatriske afdelinger, og at vi har alt, alt for få sengepladser, siger hun.

41-årige Charlotte Bøegh har store forventninger til den kommende tiårsplan for psykiatrien. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce