Annonce
Erhverv

Chauffører truer med at indstille dyretransporter fra onsdag

Christof Herrmann/Ritzau Scanpix
Vrede chauffører vil have minister i tale og truer med at standse transporter af blandt andet svin.
Annonce

En stor gruppe chauffører på dyretransporter truer med at lægge bilnøglerne, hvis de ikke kommer i dialog med fødevareminister Mogens Jensen (S).

Det skriver JydskeVestkysten.

Truslen om at forlade førerhusene kommer, efter at 120 chauffører søndag har holdt stormøde i Randers.

- Hvis ikke vi har Mogens Jensen i tale senest tirsdag, så står bilerne stille fra onsdag morgen.

- Skal det vare 14 dage, må det vare 14 dage, siger chaufførernes talsmand, Torben Grønhøj Jensen, til mediet.

Chaufførerne er vrede over, at de bliver ramt af store bøder, hvis der slipper et skadet dyr med om bord på bilen fra gården til slagteriet.

Hvis et svin eksempelvis har brækket et ben, har en byld eller sår på halen, så klassificeres det som ikke-transportegnet.

Så har chaufføren et ansvar for at afvise dyret, før det kommer om bord på bilen.

Men det er umuligt at spotte skader på de få minutter, det tager en flok dyr at gå fra stalden og ind i bilen, lyder indvendingen fra chaufførerne.

De mener, at reglerne er umulige at administrere.

Mogens Jensen afviser ifølge JydskeVestkysten at stille op til interview og henviser til partiets fødevareordfører, Anders Kronborg.

- Jeg bryder mig ikke om pistolpolitik, hvor man får en pistol for panden.

- Det er ikke fordrende for en dialog, og jeg vil ikke give det ene eller det andet løfte, siger Anders Kronborg til mediet.

Han siger samtidig, at han tidligere har inviteret chaufførerne på kaffe for at drøfte problemstillingen.

Ordføreren henviser også til, at antallet af politianmeldelser af chauffører på dyretransporter er faldet fra 72 i 2018 til 27 sidste år.

EU-regler forhindrer ifølge Anders Kronborg, at chaufførernes ansvar indskrænkes.

Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, opfordrer Mogens Jensen til straks at tage kontakt til chaufførerne.

- Ministeren gambler med hele grisetransporten, både den indenlandske og udenlandske.

- Det dur ikke. Det vil gå ud over dyrevelfærden, hvis ikke grisene kan køres ud fra staldene. Det er uacceptabelt, siger Erling Bonnesen, der også er sit partis fødevare- og dyrevelfærdsordfører, til Ritzau.

/ritzau/

Her er den citerede artikel i JydskeVestkysten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce