Annonce
Erhverv

Chef, hvordan skal vi arbejde efter ferien?

Mange har vænnet sig til at arbejde hjemme - ofte endda med børn som nærmeste kolleger - så nu skal cheferne finde ud af, hvordan vi skal møde på arbejde igen efter sommerferien. Arkivfoto: Morten Stricker

Hurra, sommerferien er i gang for rigtigt mange lønmodtagere i Danmark, campingpladserne melder udsolgt, og ferietrafikken ud i Europa er fuldstændigt kaotisk. Det er lige, som det skal være.

Nu bliver det kunsten at slippe mobiltelefon og bærbar computer til fordel for familie, strandture og OL fra Tokyo. Lige den disciplin er vi ikke særligt gode til. En ny undersøgelse, som analysefirmaet Wilke har gennemført for den faglige organisation Business Danmark, viser, at cirka 45 procent af os forventer at være tilgængelige i ferien.

Nordjyder og sønderjyder er i øvrigt bedst til at holde fri, da "kun" 42 procent tjekker opkald og mails på firmamobilen, mens hele 49 procent af københavnerne forventer at være til rådighed for chefens opkald. Det har vi jo lært under coronaen: At blande arbejds- og fritidsliv for at få enderne til at nå sammen, men det kan jo ikke fortsætte på den måde.

Annonce

- Ferietiden er det allervigtigste tidspunkt på året i forhold til at lade batterierne op. Medarbejderne skal koble af og ikke mindst fredes, medmindre noget er livsnødvendigt, og det er det sjældent, påpeger Business Danmark-chef Kasper Rubæk og opfordrer sine medchefer til at gå foran og holde rigtigt fri.

Men måske skal cheferne også bruge nogle timer på sommerhusterrassen på at tænke over, hvad der skal ske resten af året.

Normalt taler cheferne om onboarding, når nye medarbejdere skal have en god start i et nyt job. Men i 2021 taler man om reboarding. Her holder vi os til kontor-Danmark, for produktionsarbejdspladserne og masser af servicejob har været mere eller mindre uanfægtet af coronakrisen.

Men de ansatte, der i halvandet år har arbejdet fra spisebordet, har omsider udsigt til at vende fuldt tilbage til arbejdspladserne. Så må man ikke antage, at alting bare bliver som før.

For et år siden talte man om, at der slet ikke var brug for så mange kontorarbejdspladser i fremtiden, fordi folk lige så godt kan arbejde hjemme. Siden er billedet blevet mere nuanceret.

ISS-topchef Jacob Aarup-Andersen har talt om, hvordan man ude i de største virksomheder er gået fra "eufori til desperation", når man taler om hjemmearbejde: Den høje effektivitet på hjemmekontorerne i foråret 2020 er væk. Medarbejderne vil gerne have mulighed for at arbejde hjemme, men typisk kun et par dage om ugen.


For et år siden talte man om, at der slet ikke var brug for så mange kontorarbejdspladser i fremtiden, fordi folk lige så godt kan arbejde hjemme. Siden er billedet blevet mere nuanceret.


Der er historier om en stor dansk virksomhed, hvor ledelsen spurgte alle ansatte om deres ønsker til hjemmearbejde i fremtiden. De typiske svar var - som i mange andre virksomheder - et ja tak til et par hjemmearbejdsdage om ugen med en fleksibilitet, der går begge veje.

Men i en enkelt afdeling svarede samtlige ansatte, at de allerhelst vil arbejde hjemme fem dage om ugen - altså altid. Ledelsen undrede sig heldigvis, for hadede de ansatte hinanden? Hvorfor så de slet ingen fordele i at mødes en gang imellem?

Det understreger, at cheferne efter sommerferien skal stå klar med klare retningslinjer for hjemmearbejde. Selvfølgelig skal det fortsætte som et tilbud til de ansatte, men for cheferne kræver det en finpudsning af de kompetencer, de i hast måtte udvikle inden for fjernledelse, da coronaen lukkede kontorerne sidste år.

Tænk også på de nyansatte, der måske har passet deres job i over et år hjemmefra, og som først nu skal igennem de sædvanlige forløb, lære kaffemaskinens placering og mærke kulturen på den arbejdsplads, de endnu ikke er kommet ind under huden på.

Og så skal cheferne håndtere de vidt forskellige reaktioner fra medarbejderne. Happy-go-lucky-typerne, der straks vil indhente alle de aflyste firmafester, og de bekymrede, der bliver blege i ansigterne ved synet af et fyldt mødelokale, fordi Delta-varianten truer et sted derude.

Hvad hvis cheferne fejler? Så kommer vil til at se et dramatisk antal jobskifter, når tågen fra corona er lettet, og medarbejderne for alvor får øjnene op for, om de har den rigtige arbejdsgiver.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Vejle For abonnenter

79-årige Nancy faldt og fik ikke hjælp i 40 minutter, men plejehjemsleder afviser, at der blev begået fejl: 'Vikaren havde travlt med at smøre mad - hun gjorde ikke noget forkert'

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Manglende tider, trælse køreture og lange køer gør det nærmest umuligt at blive testet: 'Hvis ikke man er syg, inden man kommer ind, så bliver man det af at stå i kø udenfor i så lang tid'

Erhverv For abonnenter

Familieejet virksomhed præsterer stort millionoverskud: - Vi forbereder os på endnu en travl periode

Alarm 112

Aggressiv bilist blev stiktosset på parkeringsvagt: Kastede med madvarer og skældsord

Erhverv

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

VEJLE

Øv-øv for 400-500 kommunalt ansatte: Årets julefrokost er aflyst

Alarm 112

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Vejle

Borgerne i Sandvad er skuffede: Det er ikke godt nok Mattias Tesfaye

SYNSPUNKT For abonnenter

Efter det bitre opgør mellem de gamle venner i Vejle Byråd: 'Skulle jeg pege på Martin, fordi vi var venner? Den slags kammerateri hører fortiden til'

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Selvfølgelig er en statue af den største danske spiller nogensinde en god ide

Annonce