Annonce
Give

Chok i Givskud Zoo: Åbner alligevel ikke efter sen kontramelding fra ministrene

Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo, må i dag med stor beklagelse meddele, at Givskud Zoo alligevel ikke åbner 1. maj som ellers proklameret tirsdag. Baggrunden er, at to ministre har udtalt, at det er en dårlig idé at åbne for landets fire store zoologiske haver. Foto: Mette Mørk
Købt eller solgt? Efter nye meldinger fra erhvervs- og justitsministrene åbner Givskud Zoo alligevel ikke 1. maj, som det ellers blev proklameret tirsdag. En frustreret Richard Østerballe fra Givskud Zoo efterlyser skarpere kommunikation og meget mindre slingrekurs fra sundhedsmyndigheder og politisk hold.
Annonce

Givskud: Tirsdag meddelte fire zoologiske haver, heriblandt Givskud Zoo, at de ville åbne igen 1. maj. Haverne fortalte, at de havde fået Rigspolitiets accept og løbende ville være i dialog med myndighederne om, hvordan åbningen skulle forløbe.

Men onsdag skiftede vindretningen så pludselig, da både erhvervsministeren og justitsministeren kom med en melding om, at det er en dårlig idé med at genåbne landets fire store zoologiske haver

De nye vinde blæste også ind over Rigspolitiet, der hurtigt lavede en tilføjelse til sine oprindelige retningslinjer, så det nu fremgår af papirerne, at sundhedsmyndighederne vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket.

På trods af dette ret klare budskab kan Rigspolitiet dog ikke forhindre de zoologiske haver i at åbne, lyder det også i de opdaterede retningslinjer.

De zoologiske haver i København, Aalborg, Odense og Givskud er både frustrerende og meget overraskede over den nyskabte forvirring om, hvorvidt de må åbne eller ej.

- Vi åbner ikke 1. maj, så enkelt er det, efter at vi i aftes erfarede om de nytilføjede retningslinjer, siger direktør for Givskud Zoo Richard Østerballe.

. Vi har holdt møde i ledelserne i de fire zoologiske haver både i aftes og her til morgen, og hvor frustrerende og hårdt det end er, så har vi besluttet, at selv om vi alle rigtig gerne vil i gang, så går vi naturligvis ikke imod myndighedernes anbefalinger. Også selv om der er grænser for, hvor længe parkerne har råd til at holde lukket, siger Richard Østerballe.

Vi kan ikke overleve, hvis vi ikke kan åbne i højsæsonen. Sker det ikke, er vi simpelthen truet på vores eksistens. Vi har reelt kun to-tre måneder om året til at tjene penge.

Richard Østerballe, direktør, Givskud Zoo

Annonce

Truet på eksistensen

Richard Østerballe er tæt på vred og ganske frustreret over det, han kalder en "elendig kommunikation med kursskifte hele tiden" fra politikernes, sundhedsmyndighedernes og Rigspolitiets side.

Og at det her kommer til at gøre rigtig ondt økonomisk, er zoo-direktøren ikke i tvivl om.

- For nu at sige det på godt jysk, så er det her en rigtig lortesituation for os. Jeg har lige kaldt alle folk på arbejde, så vi kunne være klar til 1. maj. De folk skal sendes hjem igen - og bliver det så med lønkompensation? Det kan vi ikke få svar på lige nu, siger han.

- Alle de leverancer, der er bestilt op til åbningen 1. maj, skal afbestilles, og så er der jo også det rent mentale i det. Nu var vi endelig klar til at åbne, alle glædede sig, og nu får vi så denne her mavepumper, lyder det fra en tydeligt frustreret Richard Østerballe.

Den nye uvished om, hvornår og hvordan parken må/kan åbne, betyder, at man ifølge Richard Østerballe nærmer sig en økonomisk katastrofe for Givskud Zoo.

- Vi kan ikke overleve, hvis vi ikke kan åbne i højsæsonen. Sker det ikke, er vi simpelthen truet på vores eksistens. Vi har reelt kun to-tre måneder om året til at tjene penge, og da vi henter 70 procent af vores omsætning i højsæsonen, er det altafgørende for os, at vi åbner her. Sker det ikke, kigger vi ind i et megastort økonomisk hul i jorden, siger Richard Østerballe.

At man i retningslinjerne åbner en kattelem for, at der alligevel kan åbnes, og at der er parkerne selv, der skal træffe beslutningerne, ser Richard Østerballe som et klart politisk motiveret tiltag.

- Hvis politikerne havde udstedt et reelt forbud, havde vi kunnet søge nogle helt andre hjælpepakker ud fra force majeure-begrebet. Som det er nu, hvor det på papiret er op til os selv, er der intet at hente. Derfor har vi fra de fire parkers side sendt et fælles brev til de to ministerier, hvor vi beder om meget klarere retningslinjer og spørger, om der nu er tænkt i andre hjælpepakkeløsninger til os.

- Samtidig beder vi også om en meget bedre og mere klar kommunikation fra de tre parter, så vi kan manøvrere i det her. Som det er nu, er det mildest talt vildt frustrerende, konstaterer Richard Østerballe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce