Annonce
Vejle

Christa Laursen stifter sit eget parti

Christa Laursen har stiftet ?Borgernes Parti?, der blandt andet har fokus på de bløde værdi. ArkivFoto: Michael Svenningsen
Annonce
vejle - Christa Laursen, medlem af Vejle Byråd i mere end to årtier, har stiftet sit eget parti.

"Borgernes Parti" er navnet på det nye parti.

- Jeg stiller op til kommunalvalget med mit parti. Selv om mit partiprogram endnu ikke er helt på plads, har jeg en god mavefornemmelse. Det er dét her, jeg skal, siger Christa Laursen.

Hun er heller ikke i tvivl om, at partiprogrammet i vid udstrækning kommer til at handle om de blødere værdier.

- Jeg har i de mere end to årtier, jeg har været medlem af byrådet, kæmpet mange kampe på vegne af Vejles svageste. Det være sig inden for ældreområdet og inden for børneområdet. Det er min metier, og det vil også blive nogle af mærkesagerne i "Borgernes Parti", siger Christa Laursen.

Den 66-årige vejlenser har siden sin udmeldelse af Socialdemokratiet fået tilbud fra andre partier.

- Jeg har ikke været i tvivl om, at jeg ville genopstille. Det har jeg også meldt ud, siger hun.

Christa Laursen har tidligere meldt ud, at det ikke ville blive som løsgængere.

- Jeg skal jo vælges. Og det bliver man ikke som løsgænger, tror jeg, lyder det fra den garvede politiker.
Christa Laursen har gennem to årtier som medlem af Vejle Byråd især kæmpet for de ældre og for børnene. Foto Michael Svenningsen
Annonce

Tæt på borgerne

Partinavnet kom til hende efter, at en kreds af borgere havde peget på en hel masse navne.

- "Borgernes Parti" passer fint til det, jeg står for, både politisk og som menneske. Og pludselig var navnet der. Mit første mål er at blive genvalgt til byrådet til november, og så ser jeg derefter, hvad der skal ske med partiet, siger Christa Laursen.

Hun ved endnu ikke, om andre kandidater vil stille op for hendes nye parti.

- Jeg håber da, at flere vil være med, men det afskrækker mig ikke, hvis det ikke er tilfældet. Jeg tager tingene hen ad vejen og ser, hvordan det skrider fremad, siger den vejlensiske kvinde.

Lige nu bruger Christa Laursen tiden på en række bestyrelsesposter og byrådsarbejdet.

- Jeg søger arbejde, for jeg dur ikke til at gå derhjemme, siger hun, der også er en flittig foredragsholder.

Selv om politik og engagement i diverse bestyrelser altid har fyldt meget, er familien dog det vigtigste i hendes liv. Ægtemanden Jürgen, de fire børn, svigerbørn og seks - snart syv - børnebørn.
- Dem har jeg altid haft tid til, det handler bare om planlægning, siger Christa Laursen, der allerede har sikret sig opbakningen fra dem.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce