Annonce
Sport

Christian Eriksen er stabiliseret efter kollaps på banen: - Flere spillere og tilskuere græd

Christian Eriksen er kørt på hospitalet og er "stabiliseret" efter at have fået hjertemassage, oplyser Uefa.

Christian Eriksen kollapsede i Danmarks EM-kamp mod Finland og modtog hjertemassage på banen i slutningen af første halvleg.

Kampen er afbrudt ved stillingen 0-0 i det, der er den første kamp for begge holds vedkommende.

Christian Eriksen faldt pludselig om på Finlands banehalvdel, og alle stormede hen til holdkammeraten og kaldte på lægehjælp, som kom ilende med det samme.

Annonce

De øvrige spillere dannede en ring rundt om Eriksen, og minutterne efter stod de og græd og virkede alle dybt rystede over situationen.

De finske spillere forlod banen efter omkring ti minutter.

Kort efter blev Eriksen også fragtet ud af banen på en båre af lægerne. De danske spillere gik med ud.

Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, oplyser, at kampen er afbrudt.

- Uefas EM 2020-kamp i København er suspenderet på grund af en medicinsk nødsituation, skriver Uefa på Twitter.

Tilskuerne i Parken står tilbage meget stille, og der er en summen over den danske nationalarena.

Tilskuerne er over højttalerne blevet bedt om at blive siddende, mens der afventes yderligere information.

- Vi kommer med yderligere information så hurtigt som muligt, siger stadionspeakeren.

I minutterne efter den uhyggelige episode kunne man se Simon Kjær trøste Christian Eriksens kæreste, Sabrina.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En halv time efter episoden er tilskuerne fortsat til stede i Parken, hvor de bliver bedt om tålmodighed med jævne mellemrum og om at blive på deres pladser.

Lørdag klokken 19.25 oplyste stadionspeakeren, at Christian Eriksen er kørt på hospitalet, og at kampen fortsat er suspenderet. Der vil komme yderlige information 19.45, oplyses det.

Christian Eriksen er kørt på hospitalet og er "stabiliseret" efter at have fået hjertemassage, oplyser Uefa på Twitter.

- Efter den medicinske nødsituation, der involverer Danmarks spiller Christian Eriksen, er der krisemøde mellem de to hold og officials fra kampen. Yderligere information kommer klokken 19.45, skriver Uefa på Twitter.

Tilskuerne begyndte kort efter at gjalde i kor og med et navn hver.

- Christian, råbte de finske tilskuere.

- Eriksen, gjaldede de danske tilskuere tilbage.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fjerde strejkeudvidelse på fire uger bliver næppe den sidste: - Det vil kunne mærkes i Vejle, det er der slet ingen tvivl om

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Alarm 112

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Erhverv

Rikkes iværksætter-succes er blevet for stor til byen: Nu rykker hele produktionen til ny adresse

Erhverv For abonnenter

Svejsevirksomhed har vokseværk: Har oprettet ny afdeling og leder stadig efter folk

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

VB tester engelsk angriber med Premier League-kampe

Børkop

Mariola og Bjarne har valgt det næstbedste, når de nu ikke har hund længere: De passer andres og har åbnet en legeplads kun for de firbenede

Sport

Mens du sov: Kajak-Emma klar til semifinale, dansk bryde-nedtur og ny verdensrekord

Gamle dage

En mærkelig historie: Da oprøret brød ud på Bornholm, fik herregården ved Børkop ny ejer

Alarm 112 For abonnenter

Mobilhul forhindrer ambulancer i at sende hjertedata til hospitalet

Vejle

16.000 ledige vaccinetider på Sygehus Lillebælt i resten af august

Annonce