x
Annonce
Håndbold

Christina Roslyng bliver ny team manager for landsholdet

Christina Roslyng bliver ny team manager for landsholdet. Foto: Martin Ravn.
- Jeg stoppede selv på landsholdet som 25-årig, fordi jeg aldrig havde en mental træner, siger Christina Roslyng, der nåede 129 landskampe, men stoppede, før hun toppede.

Juelsminde: Christina Roslyng fra Juelsminde bliver ny team manager for kvindelandsholdet i håndbold.

Hun er blevet ansat på en løbende aftale med en opsigelsesaftale på tre måneder.

Hun nåede selv 129 landskampe og 299 mål fra 1998 til 2004.

- Jeg stoppede selv på landsholdet som 25-årig, og jeg føler, at jeg stoppede, før jeg toppede. Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft en mental træner, men det fik jeg aldrig, siger hun.

Christina Roslyng bliver ikke landsholdets nye mentale træner på fuldtid.

- Jeg er ansat til at arbejde med trivsel og mental sundhed under landsholdets samlinger 8-10 gange om året, understreger hun.

- Jeg har selv mange erfaringer fra min egen tid som spiller, og jeg har arbejdet med sportspsykologi i mange år, bl.a. i Sport Horsens, hvor jeg har haft et godt samarbejde med de unge spillere. Jeg har selv følt mig usikker som spiller, og jeg håber, spillerne har mod til at sige, hvad de føler og tænker over for mig, når de ikke er forpligtet af noget, siger Christina Roslyng.

Hun har haft et tæt samarbejde med håndboldtræner Benny Brandt i Horsens og har også haft flere topspillere, bl.a. Mathias Nielsen, der var meget begejstret for hendes arbejde i sin tid i AC Horsens.

- Jeg brænder for at udvikle mennesker, og derfor ser jeg også frem til igen at blive en del af et præstationsmiljø, hvor jeg kan sætte mine kompetencer i spil i forhold til spillerne og resten af ledergruppen, siger Christina Roslyng.

- Sammen med Jesper Jensen og Lars Jørgensen får jeg også nogle praktiske opgaver, siger hun.

Annonce

Christina Roslyng

Født: 10. juli 1978

Datter af Lis Roslyng (stærk målmand for Klakrings kvalifikationsrækkehold) og Jens-Erik Hansen (førsteholdsspiller i As IF).

129 A-landskampe, 299 mål, 35 U-landskampe, 127 mål.

Klubber: Klakring IF, HSR, Horsens HK, Viborg HK, Kolding IF, Sønderjyske, Viborg HK.

204 kampe, 695 mål for Viborg.

OL-guld i 2000 i Sydney.

EM-guld i 2002 i Aarhus.

VM-guld, ungdomslandshold i 1997, Afrika.

EM-guld, ungdomslandshold, 1996.

Dansk mester i 1999, 2000, 2001 og 2002.

DM-sølv 1998.

Vinder af EHF Cup'en i 1999.

Nordisk mester, klubhold, 1998.

Vinder af "Vild med dans" med Steen Lund i 2006.

Gift med Lars Christiansen, mor til Frederik i december 2005.

HR-chef hos Jual Group i Juelsminde.

Tidligere ansat hos BGI og Sydbank.

Driver egen virksomhed i sportspsykologi.

Stabile præstationer

Håndboldlandsholdet præsterede ved det seneste VM at slå både de nybagte verdensmestre fra Holland og de tidligere verdensmestre fra Frankrig.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe nogle mere stabile præstationer, siger hun.

- Jeg kender Jesper Jensen rigtig godt fra tidligere, og jeg kender også Lars Jørgensen, der nu bliver fuldtidsansat og får sin daglige gang hos DHF i Brøndby, siger hun.

- Det er vigtigt for mig at få spillernes tillid, så de er ærlige over for mig, uden at de skal være bange for konsekvenserne. Det handler om psykologisk sikkerhed. Alle skal kende deres roller. Jeg elsker at lytte til mennesker og være med til at optimere deres præstationer.

Christina Roslyng har også et HR-job hos Jual Group i Juelsminde, og det fortsætter hun med, men skruer ned på sin opgave i Sport Horsens, hvor hun arbejdede med talentnetværket.

- Jeg er team manager, ikke mental træner, understreger Christina Roslyng.

Det nye team

Christina Roslyng afløser Mette Vestergaard som team manager.

Dermed bliver hun en del af et team omkring landsholdet:

Jesper Jensen (cheftræner), Lars Jørgensen (assistenttræner), Morten Henriksen (sportschef), Christina Roslyng (team manager), Morten Storgaard (læge), Michael Bruun (målmandstræner), Mikkel Hjuler (fysioterapeut), Erling Andersen (Body SDS) og Sten Kaj Larsen (videoredigering).

Landsholdet samles første gang med Christina Roslyng, når hele miseren med corona-virus'en er overstået.

Christina Roslyng cyklede til Paris sammen med Karen Brødsgaard. Foto: Martin Ravn.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce