Annonce
Livsstil

Citronen presses en ekstra gang

Det er ikke til at tro det ud fra billedet, men i køkkenhaven opstår der bar jord, når afgrøderne spises op, og sommerblomsterne ribbes. Så fyldes bedene med nye salatplanter og andre småplanter, der prikles ud, eller der sås grøngødning og anden eller tredje generation af afgrøder til senere høst. Foto: Helle Troelsen
Efter en pause i juli er det nu på tide, at der igen sker noget i haven.
Annonce

I juli har mange af os holdt ferie og haft en velfortjent pause fra hverdagens travlhed. Det ser også ud, som om haven har pustet ud efter nogle intense måneder, hvor den bare har leveret.

I maj og juni taber jeg ofte pusten, når haven ødselt leverer det ene pragteksemplar efter det andet af blomster og tidlige grøntsager og urter. Hvilken overvældende livskraft og struttende skønhed lige der for øjnene og næsen af én - hver eneste dag. Det er så svært at følge med og nå at nyde det hele til fulde, før andet har taget over.

Pludselig fra den ene dag til den anden kommer der et helt andet skær over haven, den ser lidt træt og falmet ud, for nu trænger den virkelig til en pause her midt på sommeren. Sådan en pause har både haven og jeg derfor haft i juli, men nu er mine batterier ladet op, og så må der gerne ske noget mere i haven.

For der er noget vemodigt, når fuglene stopper med deres sang til sankthans, når blomsterne visner, og køkkenhaven begynder at få blottet jord, fordi vi har spist os gennem de første afgrøder. Det minder mig om, at efteråret er på vej. Mon så ikke man kan presse citronen en ekstra gang, og se om haven kan levere et ekstra skud frodighed, inden den takker af for i år?

Utaknemmelig er man måske, for planternes naturlige livscyklus er at blomstre og sætte frø, hyben eller frugt for derefter at samle næring til rødderne og derefter gå til hvile. Nogle er biologisk kodede til at blomstre eller levere afgrøder i sensommeren, og det sætter jo en del kulør på tilværelsen. Men hvad skal man så stille op med alle de visne stauder og bare huller i køkkenhaven?

Solskin og skygge

Ugens buket er holdt i varme, gyldne farver som sensommer-solens stråler og mørke, purpur farver som skyggerne under havens træer. De to farver klæder hinanden så godt.

Til at pifte buketten op og skabe en kontrast til den orange farve har jeg tilført stålblåt til buketten fra den russiske mandstro. Den blomstrer så fint lige nu og er en rigtig insektmagnet i haven.

Georginebedet er begyndt at få farver. Pudsigt nok, så er det de orange og mørke blomster, der er sprunget ud først. De gav inspiration til farvetemaet i buketten.

Det etårige fontænegræs har sået sig selv overalt i køkkenhaven. Den er endnu ikke sprunget ud med de florlette og transparente aks, men de svævende og spidse blade giver et udtryk, der associerer til spanske flamencodansere i farvestrålende kjoler med flæser. Så derfor skal der være knald på farverne i denne buket. Til buketten er brugt:Georginer i orange og mørke, purpur farver, stor evighedsblomst, orange montbretia, russisk mandstro, orange morgenfruer, floks (den mørke og småbladede ”Natural Feelings”), blade fra violfrøstjerne og asparges (for at tilføre buketten lethed), fontænegræs og grene med hyldebær fra rødbladet hyld ”Black Lace”.

Annonce

Sensommerbeskæring af stauder

Mange af de tidlige stauder er afblomstret og står nu med visne frøstande. Nogle har endda halvvisne og kedelige blade. Men prydhaven kan friskes op, er min erfaring, så vi i sensommeren atter opnår et frodigt udtryk i haven.

I min ferie har jeg derfor brugt mange timer på at sensommer-beskære stauder. Der kommer stadig dagligt flere til, der kunne trænge til en beskæring, så lige nu er jeg over dem som en høg, for jeg er skrækslagen for, at der ikke er en blomst tilbage i prydhavens bede, når vi når hen i slutningen af september. Og der skulle jo gerne være en god fordeling af blomstrende stauder i alle bede til hver en tid.

De sensommer-blomstrende stauder gør såmænd deres til at tilføre haven kulør, men de er nu kønnest, hvis de er i selskab med planter med frodigt løv eller endda en blomst.

Nogle stauder klippes ned, for at de kan danne en frodig bladroset, der kan dække jorden. Andre beskæres, så de giver endnu en blomstring senere på sæsonen. Og så ser det bare kønnere ud, når de visne blomsterstande og blade er fjernet. Nogle lader jeg dog sidde, så jeg kan høste modne frø af dem, som jeg vil så her i efteråret. De sensommer-blomstrende stauder lader jeg altid stå med frøstande på gennem vinteren, for både frøstande og stængler danner bolig for insekter og giver føde til fuglene.

Jeg bringer her en oversigt over nogle af de stauder, der beskæres i sensommeren. Den bygger på mine egne erfaringer, for nogle gange er jeg mislykkedes med at opnå en genblomstring. Det sker især, når jeg har anskaffet mig nye planter, som jeg jo må prøve af, om jeg kan presse citronen en ekstra gang.

1 Stauder, der klippes helt ned - både blomsterstængel og blade - primært for, at de danner en frodig bladroset: lodden løvefod (kan dog give blomst, hvis man er heldig), tidligt blomstrende storkenæb, bredbladet ærenpris, rosenskovmærke (kan eventuelt også give blomst), akeleje, lupin, gåseurt, trekantsblomst (kan eventuelt også give blomst), dagpragtstjerne, røllike og stedsegrønne euphorbia.

2 Stauder, der får fjernet hele blomsterstilken og ikke bladene, så de giver endnu en blomstring: stjerneskærm, knopurt, nepeta, ridderspore, makedonsk blåhat, rosenmynte (hele planten klippes ned), engnellikerod/geum (nogle blomstrer igen).

3 Stauder, der kun får fjernet den visne blomsterstand - ikke hele stilken - så de giver endnu en blomstring: staudesalvie (alle slags), lavendel, nellike, pragtkerte, nyserøllike og sporebaldrian.

Nyserøllike, sporebaldrian og pragtkerte kan manipuleres til at danne ekstra mange blomster, ved at man efter beskæringen lægger en pude hen over hele planten, så den trykkes let ned. De lange blomsterbærende stilke skal ligge næsten vandret, for i hvert bladhjørne vil der vokse en ny stilk, der danner blomster i enden af stilken og dermed giver en fantastisk og frodig genblomstring. Hvis stilkene forbliver opret, bliver genblomstringen kun begrænset.

4 Stauder, der pudses af (visne blomsterstande og visne blade), uden at de blomstrer igen, men forbliver fine: slangeurt, dagliljer, silkepæoner, marguerit, staudekløver, kvæsurt, kærmindesøster, primula, lammeører, porcelænsblomst, haveknopurt, porcelænsærenpris.

5 Stauder, der ikke kommer igen samme år, når blade og stængler fjernes: gudeblomst, løjtnantshjerte, akelejefrøstjerne og staudevalmue.

6 Stauder, hvor jeg lader frøstande sidde gennem vinteren: frøstande af de sensommerblomstrende stauder og nogle af tidligt blomstrende stauder såsom løvehale, gasplante, træpæon og sibirisk iris.

Annonce

Eftersåning i køkkenhaven

Vi har allerede spist første hold ærter, hestebønner, kartofler og jordbær. Dild, kørvel og koriander, der blev sået i april, er ribbet, og næste hold er på vej op.

De salathoveder, vi ikke nåede at spise, er gået i stok, og hønsene nyder nu godt af resterne. Der er sået en god blanding af forskellige salatsorter i en så-kasse, så jeg hele sæsonen har nogle, jeg kan plante ud i køkkenhaven, hvor der er opstået huller. Så-kassen med salatspirer står i skygge på nordsiden af annekset, hvor jorden ikke tørrer ud, og hvor der ikke bliver for varmt. Salatfrø vil nemlig ikke spire, hvis det er for varmt i vejret. Sneglene kan derimod godt tage livet af dem, hvis de får adgang til småplanterne. De kan forsvinde på få minutter, hvis ikke de holdes på behørig afstand af snegle. Derfor har jeg en lille hylde placeret et stykke oppe på gavlen af annekset, hvor jeg stiller så-kassen så sneglene ikke kan nå op til dem.

Jeg har altid gang i tre hold ærter og hestebønner, der er blevet sået med cirka tre-fire ugers mellemrum fra sidst i april til midt i juli. Det forlænger sæsonen.

Det første hold ærter og hestebønner er spist, og de næste er godt på vej. Det andet og tredje hold hestebønner blev sået, hvor vi har høstet tidlige kartofler. Kartofler og hestebønner indgår nemlig i sædskifte sammen og er gode naboer i køkkenhaven, da hestebønnerne fører kvælstof tilbage til jorden, efter de sultne kartofler har taget for sig af retterne.

Når man eftersår eller planter småplanter ud senere på sæsonen, så er det vigtigt at fastholde sædskifteplanen. Det dur for eksempel ikke at så afgrøder fra skærmblomstfamilien - dild, kørvel og koriander - andre steder end i den sektion, hvor de er planlagt at vokse i den givne sæson. Jeg sår derfor mellem rækker af store planter i skærmblomstfamilien og trækker dem op, når de er ribbet. Det giver plads til, at de nye planter kan vokse sig store.

Sprød salat af hestebønner, mangetout-ærter og serranoskinke

Hestebønner - eller valske bønner, som de også kaldes - er min livret blandt havens afgrøder. Derfor har jeg sået dem i tre omgange, så vi kan høste fra starten af juli og til slutningen af september.

De smager af en kombination af ærter, asparges og friske nødder.

Man spiser kun bønnefrøene, og der er langt derind til den spiselige kerne, for yderst er en tyk bælg der ser ud, som om den indeni er foret med blødt velourstof.

Indeni ligger bønnerne godt beskyttet af en tyk hinde omkring hver lille bønne. Helt inderst inde ligger en skriggrøn kerne, som er den del af bønnen, der kan spises.

Resten ryger på komposten, og der er vældig meget plantemateriale her.

Den skriggrønne bønne kommer først frem, når man giver den et opkog på et halvt minut, og derefter fjernes hinden.

En stor skålfuld bælge giver en lille håndfuld spiselige bønner, der smager himmelsk. Salat til to personer:25 bælge hestebønner (inden i hver bælg er der 4-5 små bønner)

10 mangetout-ærter (mangetout betyder, at man kan spise det hele, både ærter og skal)

1 frisk forårsløg

En lille kvist fennikel

Et lille bundt bredbladet persille

1 tsk. revet citronskal fra en usprøjtet citron

8 skiver serranoskinke

2 spsk. olivenolie

1 spsk. friskpresset citronsaft

Salt og peber Sådan gør du:Sæt en lille gryde vand i kog og tøm imens hestebønnerne for de små bønner. Når vandet koger, puttes bønnerne i og koger i cirka et halvt minut. Vandet hældes fra, og bønnerne overrisles med kold vand, så de hurtigt køles ned. Den yderste skal pilles af.

Magetout-ærterne skylles og snittes i strimler.

Forårsløget skylles og flækkes. Både den hvide del af løget og de friske grønne stilke skæres i strimler.

Bønner, ærter og forårsløget blandes i en skål. Krydderurterne hakkes fint og blandes i.

Rør en dressing af olivenolie, skal og saft af citronen og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten og lad den trække i 15-20 minutter før servering.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft og rist serranoskinken, indtil den er sprød. Køl den af og bræk den i stykker og læg det hen over salaten inden serveringen.

Retten er god til frokost, men kan også serveres som forret med et godt stykke brød til.

Annonce

Kompost

Det kræver et godt tilskud af næring til køkkenhavens bede at drive rovdrift på den måde, jeg gør det.

Derfor må jeg give tilbage og tilføre et godt lag velomsat kompost midt på sommeren. Jeg supplerer med gæret brændenældevand og græsafklip.

Nogle steder giver det ikke mening at efterså med spiselige afgrøder. Det er for eksempel mellem artiskokker og asparges. Her bredsår jeg grøngødning, såsom honningurt, blodkløver og boghvede. Grøngødningsplanter tilfører jorden ekstra kvælstof og de sørger samtidig for, at de næringsstoffer, som allerede er i jorden, forbliver der og ikke udvaskes. 

Vild gulerod i buketten

Lige nu kan man høste de smukkeste skærme fra vild gulerod, som man kan hænge til tørre til vinterens buketter.

Derude i naturen er der lige nu så mange smukke vilde planter, der kan plukkes og puttes i vaser og flasker og pynte på bordet.

Men den allersmukkeste, synes jeg, er vild gulerod, når blomsten er ved at afblomstre og samler sig som en knytnæve i en næsten kuglerund frøstand. Kigger man tæt på den, så er den fyldt med små sammenfiltrede tråde fra de små stilke, der bærer hver sin blomst i skærmen. De små frø sidder ude på spidsen som små prikker. De falder let af, hvis ikke man sprayer frøstanden med hårlak, så snart den er tør. Så holder de godt fast.

Vild gulerod vokser i grøftekanter og på strandenge. Men også i min hæk i Troense. Hvor heldig kan man være?

Annonce

Høst i efteråret

Afgrøder, du kan så nu og nå at høste i efteråret: salat, radiser, dild, hestebønner, rucula, kørvel, spinat, sommerportulak, sølvbeder, fennikel og japanske bladgrøntsager, for eksempel mizuna og pakchoi.

Jeg har også haft held med at så ærter, der nåede at blive store, fordi vinteren og frosten først indtog haven i slutningen af oktober. Hvorfor ikke prøve det af, ikke mindst for at kunne høste de lækre sprøde ærteskud.

Bagerst ses de første hestebønner, der blev sået i april. De er næsten spist, og stilkene fjernes snart. Mellem rækkerne af hestebønner har jeg sået grøngødning - honningurt. Forrest ses anden og tredje generation af hestebønner, der vil forsyne os til langt ind i efteråret, om vejret tillader det. De kan godt tåle lave temperaturer, men ikke længerevarende frost. Og hvis det bliver koldt, så stopper de med at vokse. Foto: Helle Troelsen
Stauderne langs træhuset er næsten alle sammen tidligt blomstrende. Her vokser bredbladet ærenpris, ridderspore, storkenæb ”Rosemoor”, rosenmynte, blåkant og knopurt. De blev alle skåret ned i juli og står igen frodige og grønne med bladrosetter. Nogle af dem vil blomstre igen, for eksempel ridderspore, nepeta og knopurt. Foto: Helle Troelsen
Omkring stenbænken vokser blåkant. Den havde bredt sig ud over det hele, og det så herrens ud, da blomsterne visnede. Stilkene med blomster blev klippet af, og nu står planten frodig med en fin grøn bladroset for foden af stenbænken. Den kan godt nå at sætte nye blomster senere på sæsonen. Foto: Helle Troelsen
Lodden løvefod klippes helt ned. Det er en livskraftig plante, der hurtigt skyder med smukke grønne blade. Den beskæres primært for at danne en frodig grøn bladroset. Er man heldig, så blomstrer den igen i september, hvis den er mild. Foto: Helle Troelsen
Midt på sommeren gennemgår prydhaven en forandring. Den falmer i takt med, at stauderne afblomstrer, og når de beskæres, opstår der huller i bedene, indtil stauderne igen vokser til og måske giver en genblomstring. Foto: Helle Troelsen
Som efterafgrøde i et bed med bladbeder og spinat har jeg plantet ananaskirsebær ud. De har stået i potter og har vokset sig store. Mellem planterne har jeg sået honningurt, der er begyndt at spire. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kåre Mølbak kan ikke anbefale fase 4 af genåbning

Annonce