Annonce
Vejle

Citychef om nye restriktioner for julehandlen: Vi er godt med

Citychef Andreas Kiis Antonsen fortæller, at Vejle Midtby i forvejen overholder flere af de nye restriktioner, som regeringen præsenterede tirsdag i kampen mod en opblusning af corona-smitte på grund af julehandel. Arkivfoto: Mette M¿rk
Regeringen indførte tirsdag skærpede restriktioner i gågader og storcentre. I Vejle er flere af retningslinjerne allerede indført.
Annonce

Vejle: Regeringen indførte tirsdag skærpede restriktioner for detailhandlen i hele landet i kampen mod corona-smitten.

Restriktionerne omfatter blandt andet retnings-opdelte gågader og loft for, hvor mange kunder der må være i de enkelte butikker.

I Vejle midtby er de retnings-opdelte gågader for længst indført, og citychef Andreas Kiis Antonsen mener, at byen er godt med.

- Med det forbehold, at jeg lige skal helt til bunds i de nye regler, så føler jeg faktisk, at vi er ganske godt med i Vejle. Vi har de ensrettede gågader. Vi har sat spritdispensere ud ved alle indfaldsgader til midtbyen, og butikkerne ved, at de skal være skarpe på, hvor mange kunder de har inde ad gangen. Så som udgangspunkt mener jeg, at vi overholder alle restriktioner - også de nye, sagde Andreas Kiis Antonsen onsdag.

Annonce

Mærker skal skiftes

Han tilføjede, at de nærmeste dage skal rundt og sikre sig, at de forskellige tiltag virker, som de skal.

Tilbage i april opsatte City Vejle klistermærker, der opfordrer til ensretning på Vejles gågade. Arkivfoto: Mette Mørk

- Vi skal lige være skarpe på, at for eksempel klistermærkerne, der oplyser om ensretning på gågaden, er i orden. Det er ved at være længe siden, at de blev sat op, så nogle kan være slidte og modne til at blive skiftet ud og ellers sørge for, at der er sprit i dispenserne og lignende. Vi har jo arbejdet med det her dagligt i snart lang tid og føler, at vi har gjort alt for, at Vejle Midtby er et sikkert sted at handle, sagde Andreas Kiis Antonsen.


Vi har de ensrettede gågader. Vi har sat spritdispensere ud ved alle indfaldsgader til midtbyen og butikkerne ved, at de skal være skarpe på, hvor mange kunder de har inde ad gangen. Så som udgangspunkt mener jeg, at vi overholder alle restriktioner - også de nye.

Andreas Kiis Antonsen


Han skulle onsdag mødes med Vejle Kommune for at få vished over, hvordan de nye restriktioner, der er indført dels generelt og dels særskilt for hovedstadskommunerne, skal tolkes.

- Lige nu er det opfordringer og ikke påbud, og det vil jeg godt lige være skarp på, så vi er sikre på, at vi overholder det, vi skal, sagde Andreas Kiis Antonsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce