Annonce
Erhverv

Citychef: Vågn op, Hedensted - køb jeres varer lokalt

Citychef Rune Jørgensen vil have borgerne til at handle mere lokalt. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Langt over halvdelen af de penge, borgerne i Hedensted Kommune bruger på udvalgsvarer, bliver brugt udenbys eller på nettet, viser analyse. Det risikerer at blive lokale butikkers død.

Annonce

Hedensted: Det er ikke nogen selvfølge, at Hedensted, Tørring og Juelsminde fortsat har et varieret butiksliv om fem eller ti år.

En ny handelsanalyse viser, at der er brug for nytænkning hos butikkerne, hvis de tre centerbyer skal overleve som handelsbyer.

Men det er ikke kun butikkernes ansvar, mener citychef i Hedensted Kommune, Rune Jørgensen. Borgerne har også en vigtig rolle.

- Analysen viser, at de detailhandlende skal reagere nu, men den er også et wake-up-call til borgerne i kommunen - alle kunderne. For det er ikke omkostningsfrit at handle udenfor sin egen by og kommune, siger Rune Jørgensen.

- Hvis ikke borgerne engagerer sig i den lokale handel; handler ind i deres lokale butikker og stiller krav og ønsker til deres butikker, så ender vi med at få hovedgader i vores byer, hvor vinduerne er plastret til med brunt afdækningspapir, fordi butikkerne er lukkede, siger han.

Af analysen fremgår det, at borgerne i Hedensted Kommune i 2016 brugte i alt 1,21 mia. kr. på udvalgsvarer (herunder også fx rejser og biler), men de lokale udvalgsvarebutikker havde kun en omsætning på 468 mio. kr.

Det svarer til, at 65 procent af de penge, de lokale bruger på udvalgsvarer, bliver brugt på nettet eller i andre kommuner.

- Det er problematisk, og det skal der laves om på. Borgerne stemmer med deres fødder, siger man. Men borgerne skal være opmærksomme på, at de kan få meget langt at gå, når de skal handle, hvis ikke de handler lokalt, siger Rune Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce