Annonce
Livsstil

Coachen: Sådan tackler du uvisheden

Illustration: Pernille Helmig

Midt i en af de travleste tider i verden er vi blevet stoppet og ufrivilligt tvunget til refleksion over livet og verden. Spørgmålet er, hvordan vi bruger denne tid konstruktivt, og hvordan vi tackler uvisheden, alle følelserne og den nye hverdag.

Jeg vil i denne klumme tage et vigtigt, men også sårbart emnet op. Der er chance for, at du kan føle dig både provokeret og inspireret. Jeg håber dog inderligt det sidste. Læs med og tag et tip, en refleksion og lidt good vibes med herfra.

Netop i denne tid er det vigtigt at prioritere og finde ro, glæde og hvile. Jeg negligerer på ingen måde alvoren i ukendte situationer som denne, men jeg vil alligevel invitere jer alle til at se, om I kan finde lys, håb og nye muligheder midt i en udfordrende tid. Vi skal følge alle retningslinjer og mere end nogensinde #ståsammenalene.

Størstedelen af mine klienter er travle mennesker, der inderst inde har gået og håbet på nogle feriedage. Tid, de kan dedikere til noget, der giver en dybere mening og mere tid til hvile og fordybelse.

Selv om det her er langt fra, hvad vi i vores vildeste fantasi kan forestille os, ligger der altid en gave gemt i den største udfordring og lys i det mørkeste mørke.

Frygt og uvished kan føre til angst, og når vi så tilfører den sociale smitte via frygtbaserede opslag, vi ser på de sociale medier, nyheder og rygter, så kan det eskalere.

Vær opmærksom på, at den sociale smitte har langt større ansvar for vores velbefindende, end vi måske tænker over. Så vær selektiv med, hvad du vælger at læse og se. Lad ikke tv’et eller radioen køre konstant.

Livet kan og vil ikke kontrolleres, og intet i livet er permanent. Så lad os - specielt lige nu - holde fokus på, hvad vi kan kontrollere. Du kan stadig kontrollere dine handlinger, din reaktion og dit mindset. Der er stadig meget, du kan gøre og planlægge. Tænk kreativt.

Hvordan kan du bedst muligt begynde din dag og re-connecte med dig selv? Dagen skal ikke begynde med frygt og negativitet. Når du planlægger en positiv morgen, er der større chance for en positiv dag. Hvordan ønsker du livet? Nu, imens og bagefter.

Føler du frustration, når noget ikke går som planlagt, er det godt med konkrete løsbare opgaver, struktur og rutiner.

Det føles dejligt at udrette noget. Lav en liste over små ting du kan gøre, der giver dig en følelse af handlekraft og stolthed, også hvis det bare er noget, du gør i fem minutter. Ydermere er det dokumenteret, at når vi hjælper andre, føler vi os taknemmelige. Gør vi noget, der for os er meningsfuldt, er det sjældent, vi på samme tid kan føle frygt og afmagt.

Et eksempel: En hund på sin gåtur er naturligt opmærksom på, hvis tingene ikke er, som de plejer. Måske dufter der af en anden hund, eller skraldespanden står et andet sted, end den plejer. Men kort tid efter vender den tilbage til “normalen” - den er allerede videre.

Det er naturligt, at vi også lægger mærke til, når noget omkring os ændrer sig. Lige nu er det okay, at vi ikke helt ved, hvorvidt vi skal være i beredskab eller ej. Det er ikke sundt for vores krop hele tiden at være i beredskab. Kroppen begynder at varsle dit system, din adrenalin stiger, og der produceres mere kortisol, der kan svække dit immunforsvar.

Frygtreaktioner er naturlige, men problemet opstår, hvis det bliver en konstant måde at leve på, og man ikke formår at give slip på frygten. Netop frygten og negativitet må ikke flytte ind hos os. Det er en ussel logerende, der ikke bidrager eller byder ind med noget godt. Vi skal indøve det instinkt, som hunde har. Det ene øjeblik er de opmærksomme, og det næste har de givet slip.

Vi bevæger os på ukendt land, og det er naturligt at alle følelser forstærkes ekstra i disse tider. Husk, alle følelser er o.k., og tilgiv dig selv for dem alle. Før vi ved af det, er vi alle ude på den anden side. En dag ad gangen.

Øvelser

Hvad kan gaven være i denne udfordrende tid?

Tid til fordybelse, at få ladet op, sove længe.

Fokus på at nære krop og immunforsvar.

Tid med familien, nærvær, kreativitet, brætspil med børnene, dans i stuen.

Elskov, intimitet, picnic på stuegulvet og dybe snakke.

Få læst bøger, få taget onlinekurser.

Kreativitet, iværksætteri, læg planer.

Sortér, prioritér og ryd op.

Træn din bevidsthed og/eller dine overarme.

Reflektér over

Reflektér over:

  • Hvad du kan kontrollere.
  • Hvordan du begynder din morgen.
  • Kærlige rutiner og tanker om, hvad du er taknemmelig for.
  • Hvad der giver dig tryghed.
  • Hvad der giver dig en følelse af at gøre og udrette noget.
  • At lave et inspirerende dagsprogram, du kan følge.
  • Hvem kan du snakke med over facetime.
  • Hvor du kan skabe og dele glæde, håb og positiv inspiration.
  • At prioritere glæde og taknemmelighed. Planlæg at få lethed i alvoren.
  • Hvordan du holder dig orienteret uden at lade det fylde for meget i hverdagen.
  • Spørg dig selv: Hvad er gaven i idag?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hjernehold holder sammen

Annonce