Annonce
Trekantområdet

Cocktail af corona, klorvand og koldt sommervejr giver kø i svømmehallen

Politikerne har valgt at give tilskud til FIC, så det er gratis for børn under 18 år at komme i svømme- og badeland. Det har givet kø. Foto: Søren Gylling
Fredericia Svømmehal og badeland har været ved at drukne i egen succes. Gratis adgang til det lune badevand har været stor succes. Man skal nu booke sig ind på badetider på forhånd og forlade bassinet, når ens tid er udløbet.
Annonce

Fredericia: Der er lang kø uden for skranken ved Fredericia Svømmehal- og Badeland. Gæsterne kan kigge ind i over de blå bassiner, men må vente med at gå ind, til deres tid begynder.

- Vi har været nødt til at dele dagen op i fire tidszoner af to timer ad gangen. På grund af coronaen er der grænser for, hvor mange gæster vi må have inde i henholdsvis svømmehallen og badeland, og for at styre det, har vi indført tider. Det er ligesom i gamle dage, hvor man fik forskellige farvede armbånd og skulle forlade bassinet, når ens farve blev råbt op, siger direktør for Madsby, Fredericia Idrætscenter (FIC) og dermed også svømmehallerne Kasper Findahl.


Det har været helt vildt nogle dage, og folk er nødt til at ringe og bestille plads til badeland, inden de kommer.

Direktør for FIC, Kasper Findahl.


Lysten til at besøge badeland er blevet forstærket af kommunens beslutning om at gøre det gratis for alle børn under 18 år og køligt sommervejr.

- Det har været helt vildt nogle dage, og folk er nødt til at ringe og bestille plads til badeland, inden de kommer, siger Kasper Findahl.

Dermed skulle ingen gå skuffede hjem uden at have fået klorvand i øjnene. Der er ifølge FIC's hjemmeside plads til 193 gæster i svømmehallen. I både svømmehal- og badeland er der en række restriktioner, der skal følges, og det forsøger personalet at holde gæsterne oppe på.

- Giver det problemer?

- Indimellem, men det bliver løst, siger Kasper Findahl.

Restriktionerne betyder blandt andet, at der kun må svømmes i en retning i de tre svømmebaner i 25 meter bassinet. Der må ikke overhales i banerne, og der skal være generelt holdes god afstand.

I forbindelse med coronaen er biosaunaen midlertidigt lukket, og der er ikke til åbent i spa-områderne.

Badeslangen bliver smidt i vandet to timer dagligt, og det er populært. Foto: Søren Gylling

Book tid til badeturen

Der er restriktioner på antal besøgende i svømmehal og badeland på grund af corona-risikoen.

I svømmehallen er der plads til 193 personer, og det tropiske badeland kan rumme 90.

Derfor er dagene i badelandet inddelt  i fire tidsrum, som man kan booke sig ind på.

Fra kl. 10-12, kl. 12-14, kl. 14-16 eller kl. 16-18.

Hvis man vil være sikker på adgang, skal man bestille tid på tlf. 22189016.

I samarbejde med Fredericia Kommune er der indført gratis adgang for børn op til 18 år. Voksne betaler fuld pris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce