Annonce
Vejle

'Come and get me, Facebook Polizei': Gunhilds forslag om vagter i supermarkederne vækker hidsig debat

- Selv har jeg i flere tilfælde inde i Føtex følt mig som et jaget dyr, der måtte flygte rundt i butikken med en rullende indkøbsvogn for at undgå hele horder af folk, der fulgtes ad og formeligt gnubbede sig op ad hinanden, mener Susanne Mørk, der har kommenteret i debatten på Facebook. - På dette billede går tingene dog roligt og fornuftigt for sig. Arkiv: Liselotte Sabroe
Bør Kvickly og Føtex indsætte vagter, så vi kun køber ind én ad gangen? Debattørerne deler sig i to lejre.
Annonce

Vejle: Butikscheferne i Føtex og Kvickly i Vejles midtby mener ikke selv, at der er behov for vagter i deres forretninger, som avislæser Gunhild Nielsen ellers foreslog i en artikel fra den forgangne uge.

Gunhild Nielsen har lagt mærke til, at en del familier ikke overholder alle myndighedernes retningslinjer ved indkøb for at undgå smittespredning.

Vi opfordres eksempelvis alle til at handle én ad gangen. Men det lever vejlenserne ifølge Gunhild Nielsen ikke op til.

På Facebook har forslaget om vagter og svarene fra butikscheferne vakt en hidsig debat med i skrivende stund 199 kommentarer. De deler sig i to lejre.

I den ene lejr giver vejlensere Gunhild Nielsen ret i, at folk ikke er gode nok til at passe på andre. Flere familiemedlemmer køber ind sammen og spritter i øvrigt ikke godt nok af.

Annonce

Nok corona-politi

I den anden lejr mener man, at vi alle sammen skal slappe lidt af og holde op med at lege politibetjente. Især set i lyset af et relativt fornuftigt smittetal.

- Tænker, at vi har rigeligt med corona-politi i forvejen, skriver Hanne Grundahl.

- Jeg elsker at handle tre-fire mand sammen, uden mundbind og sprit. Come and get me, Facebook Polizei, noterer Mikkel Thomhav.

- Det hele er ved at udvikle sig til et stikkersamfund. Kunne det måske snart være fornuftigt at svømme lidt mod strømmen? foreslår Jan Egholm Christensen.


Jeg ser det ofte, at folk går lige forbi håndspritten, som om de ikke ser den. Siger folk er sgu da ligeglade.

Christa Schønebeck


- Lever vi ikke i Danmark? Hva' fanden foregår der. Vagter ligefrem. Nu burde de skamme sig. Hvor længe skal dette vanvid fortsætte? Der kommer ikke nogen, der bestemmer, om jeg handler med familie eller venner. Jeg synes, det begynder at være sygt efterhånden, mener Kirsi Marja Houtsonen.

Gunhild Nielsens forespørgsel er derimod ifølge Susanne Mørk yderst relevant.

Annonce

Folk er ligeglade

- Jeg forstår slet ikke de valne svar, hun har fået af supermarkederne. Selv har jeg i flere tilfælde inde i Føtex følt mig som et jaget dyr, der måtte flygte rundt i butikken med en rullende indkøbsvogn for at undgå hele horder af folk, der fulgtes ad og formeligt gnubbede sig op ad hinanden ... Et par vagter, der kunne regulere "færdslen", ville være høfligt over for kunderne, skriver Susanne Mørk.

- Jeg ser det ofte, at folk går lige forbi håndspritten, som om de ikke ser den. Siger folk er sgu da ligeglade, vurderer Christa Schønebeck.

Derimellem beder andre om, at man lige tænker sig om. For man kan ikke vide, om der er en god grund til, at nogle handler flere sammen, ligesom man heller ikke kan se, om andre lige har sprittet deres hænder af.

- Det med, at folk ikke spritter af, ved du ikke. Jeg spritter af, inden jeg forlader min bil, idet jeg tager en indkøbsvogn på p-pladsen for derefter at gå ind i butikken, hvor spritstanderen står/hænger, og inden jeg når den, har jeg været i berøring med vognen. Så ingen kan se, jeg har gjort det, forklarer Karen-Marie Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

To bilister taget uden kørekort

Hedensted

Delvis genåbning af efterskoler: Storebror pakker tasken, mens lillesøster må blive hjemme

Annonce