Annonce
Kultur

Containerkunst: Troldmanden og lærlingene mødes ved vindmøllen

Under kyndig ledelse af Lars Ravn skabte eleverne fra Rosborg Gymnasium et kunstværk i løbet af nogle dage. Lars Ravn - og de unge - holder fernisering Lørdag. Foto: Flemming Larsen
Kunstneren Lars Ravn, der udstiller i Vejle Vindmølle og på kunstmuseet den næste måned, inviterede unge fra Rosborg Gymnasium til at male et maleri. Fællesskab og kærlighed er nøgleordene.

Vejle: Kunstneren Lars Ravn har selv gået på Rosborg Gymnasium. Han var ung og legesyg, og et af billederne blev til på gymnasiet. Netop derfor var det naturligt for ham at invitere en klasse herfra til at male et maleri, nu hvor han er tilbage i Vejle.

Fællesskab og kærlighed er nøgleordene i det maleri, som er malet på en stor container, og som den næste måned byder publikum velkommen til Vejle Vindmølle.

Her udstiller Lars Ravn noget af den kunst, som han har frembragt de seneste par år. Vil man opleve noget af det lidt mere vilde af hans kunst fra begyndelsen af 80'erne, må man en tur rundt om Vejle Kunstmuseum.

Budskabet er kærlighed til livet, men også, at vi skal passe på hinanden. Det er det, de unge og jeg vil fortælles med kunstværket.

Lars Ravn

Fællesskab

Maleriet på containeren er på fem en halv meter gange to en halv meter - og er altså skabt i fællesskab mellem kunstneren og eleverne.

Billedet skal læses fra venstre mod højre; det indledes med H.C. Andersens papirklip - en teaterdekoration med en linedanser og et fantasivæsen med stort et hoved - over en vindmølle, som en kommentar til, at udstillingen finder sted i Vejles hvide vindmølle, til sorte skyer.

- Budskabet er kærlighed til livet, men også, at vi skal passe på hinanden. Det er det, de unge og jeg vil fortælles med kunstværket, forklarer Lars Ravn.

En af de unge elever, Rebecca Clausen, siger, at det har været spændende at få lov til at være med til at skabe et billede. Og hun er enig med sin lærer i billedkunst og historie, Jonas Wolter, i, at det har skabt et anderledes fællesskab i klassen.

- Vi er kommet tæt på kunsten. Det har været spændende for os, at vi har skabt noget i fællesskab. Det har blandt andet betydet, at man har prøvet noget, man ikke troede, man kunne, lyder det fra lærer og elev.

Der er fernisering lørdag klokken 11 i Vejles hvide vindmølle, og mon ikke et par af de unge dukker op her? Alle er i hvert fald velkommen.

Der har været et fint samarbejde med eleverne fra Rosborg Gymnasium og kunstneren. Her taler Rebecca Clausen med Lars Ravn om nogle af detaljerne i kunstværket. Foto: Flemming Larsen
Rebecca Clausen synes godt om det fællesskab, det har givet eleverne at deltage i kunstprojektet. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce