x
Annonce
Give

Corona: Øko-køerne må danse alene ud på græsmarkerne

Der plejer at være mange tilskuere til ko-dansen på Engmarkgård mellem Give og Givskud. Men i år tvnger coronavirusset køerne til at træde dansen alene. Arkivfoto: Mette Mørk
Publikum bliver ikke inviteret med, når de økologiske køer 19. april sendes på græs. Som en konsekvens af corona-situationen har økologisk Landsforening, landmændene og mejerierne aflyst den store folkefest.

Give: Køerne på Brunsminde, Engmarkgård og Åst Østergård må sammen med landets øvrige økologiske malkekøer kigge langt efter tilskuerne, når de i år skal på græs første gang.

Det samme må alle landets øvrige økokøer. For Økologisk Landsforening, de økologiske mælkeproducenter og mejerierne har beslutte at aflyse den økodag, der gennem de seneste år har trukket omkring 200.000 tilskuere til at se køerne danse ud.

I år er den aflyst som "en konsekvens af corona-situationen", som det hedder i en pressemeddelelse. Ikke at køerne er smittede. Men Økodag plejer at betyde voldsom sammenstimlen af mennesker, og det skal man helst undgå i disse tider.

- Økodag er en af landets største begivenheder og trækker rigtigt mange mennesker til. På nogle af de største gårde kommer der normalt helt op mod 10.000 mennesker ad gangen, så det er udelukket at samle så mange mennesker i den aktuelle situation og med regeringens seneste tiltag, siger Michael Langberg.

Han er markedschef i Økologisk Landsforening, som sammen med mere end 60 økologiske landmænd og fire af landets mejerier står for arrangementet.

Annonce

Men køerne skal på græs under alle omstændigheder, så de bliver selvfølgelig lukket ud af staldene og de indendørs områder, hvor de kan bevæge sig rundt i vinterhalvåret. For at leve op til kravene til økologiske drift, skal køerne have adgang til at gå på græs i perioden fra april til november eller frosten sætter ind.

Økodagen, der i år var planlagt til 19. april, plejer som skrevet at trække masser af mennesker til gårdene, hvor køerne danser.

Økologisk Landsforening og mejerierne arbejder i øjeblikket på at finde en alternativ løsning, så danskerne kan følge ko-dansen, for eksempel via de sociale medier.

På hjemmesiden www.økodag.dk og via Facebook-siden "I love øko", kan man holde sig orienteret om fremskridtene i disse planer.

Helt det samme bliver det dog ikke, for muligheden for at klappe kalve, lege i halmborge eller smage på prøver af mejeriernes produkter kan ikke transmitteres. De skal opleves.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce