Annonce
Indland

Corona blandt de mindste skolebørn når hidtil højeste niveau

Blandt børn mellem 6-11 år var der i sidste uge 1562 smittede per 100.000 børn, viser rapport fra SSI.

Smitten blandt skolebørn stiger, og for tredje uge i træk har den nået det hidtil højeste niveau under coronaepidemien.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Således blev der i sidste uge - uge 46 - registreret 1562 coronatilfælde for hver 100.000 børn i alderen 6-11 år. Det er også det, der hedder incidenstallet.

Annonce

Ugen før blev der registreret 1328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen. Det var det hidtil højeste.

Generelt i samfundet er coronasmitten steget den seneste tid, men ifølge SSI er det aktuelt blandt skolebørn, at smitten er "klart højest".

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der afrapporteres fortsat om mange store udbrud på skolerne.

- Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger Rebecca Legarth, der er afdelingslæge hos SSI, i en pressemeddelelse.

Link til rapport hos Statens Serum Institut

Smitteniveauet ses blandt andet ved, at der i øjeblikket er mange smitteudbrud på skoler.

Torsdag er seks skoler midlertidigt lukket. Det er de blevet påbudt af myndighederne på grund af coronasmitte.

To af dem ligger i København, og to andre ligger i Gladsaxe. Derudover gælder det skoler i Gentofte og Morsø Kommune, viser en opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Selv om smitten blandt de 6-11-årige vurderes til at være høj, så er det også den aldersgruppe, som normalt ikke tilbydes vaccination mod corona.

Sundhedsstyrelsen har godkendt coronavaccination bredt fra 12-års-alderen.

Torsdag har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til gengæld meddelt, at det anbefaler, at Pfizer/BioNTechs coronavaccine godkendes til børn mellem 5-11 år.

Det vides ikke, hvilken betydning det vil få for vaccineudrulningen i Danmark. Sundhedsstyrelsen har torsdag ingen kommentarer til sagen, da anbefalingen endnu ikke har været forbi EU-Kommissionen, som skal give den endelige godkendelse.

Opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed med skolelukninger

EU-Kommissionens godkendelse anses dog for at være en formalitet.

På trods af at der ses stigende smitte blandt skolebørn, er smitten dog også høj i andre aldersgrupper, siger Rebecca Legarth.

- Generelt stiger incidensen lige nu i alle aldersgrupper, uanset om man er vaccineret eller ej. Men der er ingen tvivl om, at smitten er på et højere niveau blandt de uvaccinerede, siger hun.

/ritzau/

Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fik ondt i maven over julens udgifter: Men så kom der pludselig uventet hjælp

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Alarm 112

Transformator brød i brand: Ingen forstyrrelse i elforsyningen

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Annonce