Annonce
Vejle

Corona gjorde sårbare mere ensomme: Nu sparker udvalg gang i aktiviteterne med en pulje penge

Puljen rummer i alt 200.000 kroner. Cirka halvdelen er ifølge udvalgsformanden fordelt ud fra en fordelingsnøgle. De resterende kommer til at gå til konkrete aktiviteter. Arkivfoto: Martin Ravn
Bosteder og væresteder i Vejle Kommune kan søge penge til aktiviteter. De kan søge op til 10.000 kroner.
Annonce

Vejle: De seneste måneder har været en svær tid for mange.

Særligt svært har den været for beboerne på de kommunale bosteder og brugerne af værestederne. Det mener formanden for Vejle Byråds voksenudvalg, Gitte Frederiksen (V).

Sammen med sine politiske kollegaer i udvalget vil hun nu forsøge at råde bod på coronavirussens konsekvenser.

Udvalget har derfor oprettet en såkaldt strakspulje. En pulje, som blandt andre bostederne og værestederne fra nu af og frem til september kan søge penge fra.

Den rummer i alt 200.000 kroner, hvoraf cirka halvdelen ifølge udvalgsformanden er fordelt ud fra en fordelingsnøgle.

De resterende kan man søge af til konkrete aktiviteter.

Annonce

Uvist med pengene

Hver ansøger kan søge op til 10.000 kroner, og forvaltningen tager løbende stilling.

- Vi kan se, at nedlukningen på grund af coronavirus har været rigtig hård for mange af vores mest sårbare borgere, som den seneste tid har levet meget isoleret - og derfor ifølge tilbagemeldingerne er blevet mere ensomme, siger Gitte Frederiksen.

- Langt de fleste aktiviteter har jo været aflyst på grund af smittefare, ligesom de pårørende ikke har kunnet besøge deres kære på bostederne. I udvalget er vi derfor blevet enige om, at nu skal der gang i den igen - og det gør vi blandt andet ved at oprette denne pulje, tilføjer hun.

Det er endnu uvist, hvor pengene skal komme fra. Voksenudvalget har søgt om, at økonomiudvalget betaler regningen, men om det bliver accepteret, står først klar efter sommeren.

- Vi håber, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke være sikre, men det tager vi på et senere tidspunkt. For os er det vigtigste bare, at vi tager ordentlig hånd om vores borgere, mener Gitte Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Journalist går med vilje imod alle sædvanlige regler: Kaare jagter sandheden med anonyme kilder

Vejle

Sovende bilist anholdt

Vejle

Vejlensere: Prisen på elbiler skal ned

Annonce