Annonce
Hedensted

Corona har været godt for noget: Esther får undervisning i KOL derhjemme

Esther Knudsen er glad for muligheden for at modtage undervisning om KOL hjemme ved sig selv. Foto: Elisabet D. Hyttel
Under coronakrisen blev kostvejledere, sygeplejersker og fysioterapeuter fra kommunen tvunget til at tilbyde onlineundervisning, fordi brugerne ikke kunne eller måtte komme til Sundhedshuset i Løsning. Det blev en så stor succes, at de nu fortsætter med det.
Annonce

Uldum: 70-årige Esther Knudsen trykker på et link i sin mailboks. Få sekunder senere kan hun se to medarbejdere fra sundhedshuset i Løsning, der sidder klar til at undervise i, hvordan man får gode vaner ind i livet, når man har KOL eller andre livsstils sygdomme.

Kort efter dukker deltagere i dagens onlineundervisning fra Lindved, Juelsminde, Stouby og Ølsted op på skærmen klar til at høre med.

- Det er dejligt, at jeg kan sidde herhjemme og få undervisning, så jeg er fri for at køre til Løsning, fortæller Esther Knudsen.

Annonce

Øvelser og gode råd

Hun blev henvist til både genoptræning og undervisning, efter hun i vinter havde tre alvorlige lungebetændelser. 3. juni begyndte hun både med fysisk træning og onlinekurser.

- Jeg kan mærke min KOL, når jeg anstrenger mig, så taber jeg pusten, men jeg har lært nogle øvelser og fået genopfrisket noget af det, jeg godt vidste om kost og motion, men som er godt at høre igen, forklarer Esther Knudsen.

Ansatte i Sundhedshuset i Løsning fortæller om, hvordan man kan leve godt med KOL. Esther Knudsen har mulighed for at deltage i 10 onlinekurser. Foto: Elisabet D. Hyttel

Hun har også fulgt med i kurser om vægttab og gode vaner, og det samme har andre kronikere med diabetes og hjertekarsygdomme.

- Vi kan godt spørge om ting og snakke med hinanden via computeren, så det fungerer godt, forklarer Esther Knudsen.

Annonce

Online til flere

Da coronavirussen brød løs, stoppede al undervisning i Sundhedshuset i Løsning, og i den første tid tilbød man individuelle samtaler via telefonen. Men efterhånden som nedlukningen trak ud, var der behov for løsninger, der kunne rumme flere borgere på én gang, fortæller  Pernille Agerbo Frydensbjerg, der er leder af Sundhedsfremme, Forebyggelse og Træning.


Vi var meget spændt på, om den digitale løsning ville give udfordringer. Det har ikke været tilfældet.

Pernille Agerbo Frydensbjerg.


Det er indtil videre blevet til 17 gange med videoundervisning, der foregår via Skype. Størstedelen af gangene omfatter både type-2 diabetes, KOL og hjertekarsygdomme, hvor nogle enkelte sessioner kun er relevante i forhold til den enkelte sygdom.

- Da sygdomme som type-2 diabetes, KOL og hjertekarsygdomme typisk florerer blandt de ældre generationer, var vi meget spændt på, om den digitale løsning ville give udfordringer. Det har ikke været tilfældet, og borgerne har været yderst begejstrede for det nye tiltag, fortæller Pernille Agerbo Frydensbjerg.

Annonce

Ingen problemer med teknik

Esther Knudsen har heller ingen problemer med teknikken.

- Vores datter boede nogle år i Kina, så jeg er vant til at bruge computer og tale med folk via webkamera, fortæller Esther Knudsen, der samtidigt kan drikke kaffe, sætte sig ud på terrassen eller i sofaen, når hun modtager undervisning.

Den nye online løsning betyder, at der kan rådgives langt flere borgere end tidligere. Det ser Pernille Agerbo Frydensbjerg store muligheder i:

- I det store perspektiv kan de digitale løsninger være en ny strategi for at decentralisere sundhedshusets indsatser og derved være stærkere i forebyggelsen.

Kommunen er tidligere blevet kritiseret for, at der kun blev tilbudt træning og undervisning i Løsning, og det problem imødegår man også ved at bruge onlineundervisning.

Selvom sundhedshuset nærmer sig normal drift, er flere af løsningerne derfor også allerede blevet en fast del af husets tilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce