Annonce
Danmark

Corona kan udløse overdreven bekymring for sygdom: Nu tilbyder sygehus onlinehjælp

Coronakrisen risikerer at få flere til at udvikle helbredsangst, mener ledende psykolog på afdelingen for funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital Lisbeth Frostholm. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Coronakrisen kan få flere til at udvikle helbredsangst, som kan gøre det svært at fungere i dagligdagen, mener Aarhus Universitetshospital. Derfor vil sygehuset tilbyde alle patienter uanset bopæl onlinebehandling, hvis angsten er opstået i forbindelse med coronaepidemien.

Sundhed: Flere danskere forventes at udvikle så store bekymringer for at blive smittet af covid-19 eller andre sygdomme, at det bliver et stort problem for dem i hverdagen. Men mange får ikke hjælp til deres problemer. Derfor har Aarhus Universitetshospital nu besluttet at komme de sygdomsbekymrede danskere med diagnosen helbredsangst til undsætning med et tilbud om onlinebehandling, uanset hvor i landet de bor.

- Vi kan se, at mange af de patienter, vi har i behandling nu, oplever en forværring af deres symptomer i forbindelse med coronaepidemien. De skal navigere i alt det her med, hvordan man skal værne sig, hvor stor smittefaren er og så videre, og det kan skubbe til helbredsagsten. Og så tænker vi, at coronaepidemien for mange kan være det, der udløser helbredsangst, siger Lisbeth Frostholm, ledende psykolog på afdelingen for funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital.

Hun fortæller, at tilbuddet kun gælder tilfælde, hvor helbredsangst er opstået eller forværret i forbindelse med coronaepidemien, og at det kræver en henvisning fra sin praktiserende læge at komme i onlinebehandling.

Annonce

Ni symptomer på helbredsangst

1. Overdrevet frygt for helbredet og for at fejle noget alvorligt

2. Tilbagevendende tanker om at fejle noget, og som man har svært ved at slå ud af hovedet

3. Overdreven optagethed af kroppen og dens funktioner

4. Bekymring over om man lider af en sygdom, som man har læst eller hørt om

5. Overdrevet optagethed af information om sygdom

6. Undgåelse af situationer som kan udløse eller forværre angsten

7. Urealistisk frygt for smitte

8. Frygt for at tage ordineret medicin

9 Symptomerne er svært forstyrrende, påvirker hverdagens aktiviteter og har varet i mindst 2 uger

Kilde: Aarhus Universitetshospital

En belastning

Ifølge Lisbeth Frostholm har omkring en-to procent af danskerne helbredsangst. Og mens mange danskere i løbet af coronakrisen nok på et eller andet tidspunkt har bekymret sig om coronasmitten, har det mere alvorlige konsekvenser, når det udvikler sig til decideret helbredsangst.

- Helbredsangst er, når man i sygelig grad bekymrer sig om at fejle noget alvorligt og får så mange tanker og angst om det, at man ikke kan slå det ud af hovedet, selvom man prøver. Og på den måde bliver det en belastning i dagligdagen.

- Vi har næsten alle haft bekymring og tænkt, om det kunne være covid-19, hvis man hoster eller har lidt hovedpine. Men det er ikke det, vi taler om her. Det er når ens tanker hele tiden kredser om det, og man ikke kan fungere i dagligdagen, siger hun.

Usikkerhed nærer angst

Hun fortæller, at mange kan opleve, at det kan være svært at være tilstedeværende med familien, fordi tanker om sygdom rumsterer i hovedet. Derudover har nogle så store bekymringer, at de kan have problemer med at passe deres job. Hun mener, at coronaepidemien potentielt kan udløse flere med helbredsangst i samfundet.

- Covid-19 er en ny trussel mod vores helbred, som potentielt kan have alvorlige konsekvenser, Og der er usikkerhed om, hvordan det kan håndteres. Man får måske forskellige retningslinjer under nedlukningen, og nye retningslinjer efterhånden som samfundet åbner op igen. Det kan virkelig nære en helbredsangst, siger hun

Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, forudser også, at flere vil blive ramt af angst under coronaepidemien og hilser derfor tilbuddet velkomment.

- Vi tænker, at det er en rigtig god ide. Formentlig ikke for alle. Men for nogen, siger foreningens formand, Knud Kristensen, med henvisning til, at ikke alle patienter har gavn af, at behandlingen foregår online.

Ifølge Lisbeth Frostholm er der mange med helbredsangst, der ikke får hjælp. Det kan skyldes, at de ikke kender diagnosen, at de praktiserende læger ikke har et behandlingstilbud at henvise til, og nogle kan være bange for at opsøge sundhedsvæsenet af frygt for at blive smittet eller af frygt for at få overbragt nyheden om, at de fejler af en alvorlig sygdom. Derfor er forventningen, at tilbuddet om onlinebehandling kan få flere til at opsøge hjælp, da patienterne slipper for transporttid, og da de undgår unødig risiko for smitte, hvilket i den aktuelle kan afholde flere fra at kontakte sundhedsvæsenet.

Behandlingen består af et 12-ugers selvhjælpsprogram med moduler bestående af tekst, videoer og øvelser, hvor man samtidigt løbende har kontakt med en psykolog via sin computer eller tablet.

Sådan kan du få hjælp

Hvis man har symptomer på behandlingskrævende helbredsangst, kan praktiserende læger og andre læger i hele landet henvise til behandlingen.

Når man er henvist, vil der blive foretaget et video-interview med en psykolog, som er specialiseret i at behandle helbredsangst. Ved dette interview vil det blive vurderet, om man lider af helbredsangst, og om man kan indgå i behandlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce