Annonce
Kultur

Corona kræver endnu et offer: Nytårskoncerten aflyst

Sådan bliver det ikke i år. Slyngelorkestret Lauseniana må opgive at gennemføre nytårskoncerterne, der ellers er flyttet og reduceret en gang. De stramme coronaregler for amatørorkestre har skylden. Arkivfoto: Mads Hansen
Reglerne for amatørorkestre gør det umuligt for promenadeorkestret Lauseniana at gennemføres de i forvejen udsatte koncerter.
Annonce

Vejle: Coronaen har krævet endnu et offer. Årets to nytårskoncerter i Vejle er aflyst. Tidligere er begivenheden blevet flyttet fra DGI Husets hal 1 til Vejle Musikteater, men nu er den blevet helt aflyst.

Årsagen til aflysningen er, at siddende amatørorkestre, ifølge de gældende covid-19-retningslinjer, skal sidde med ansigtet i samme retning henimod en dirigent eller lignende. Det er en så væsentlig ændring, som ikke gør det muligt for orkestret at gennemføre koncerterne.

- Vi var ellers klar, sammen med koncertarrangørerne, til at imødekomme alle corona-restriktionerne. Programmet var reduceret til en koncert på fem kvarters varighed, således at koncerten kunne gennemføres to gange på en dag. Og på denne måde kunne flest muligt høre koncerten, siger formanden for orkestret, Lars K. Mortensen.

Annonce

Formand: Trist

Dan Arnløv Jørgensen (K), formand for kultur- og idrætsudvalget under Vejle Byråd, er ked af aflysningen:

- Som kulturmenneske bliver jeg trist over, at vi igen står over for tomme museer, koncertsale og andet. Samtidig er det bydende nødvendigt under omstændighederne, men hvis forårets nedlukning lærte os noget, er det, at vi har brug for kulturlivet. Derfor er jeg sikker på, at mange også vil se frem til, at Lauseniana igen kan spille efter corona-krisen.

Annonce

Første aflysning

Siden sin begyndelse i 1963 har promenadeorkestret Lauseniana skudt nytåret godt i gang med velklingende nytårsmusik. Det er hermed første gang, at orkestret må aflyse de traditionsrige nytårskoncerter.


Som kulturmenneske bliver jeg trist over, at vi igen står overfor tomme museer, koncertsale og andet. Samtidig er det bydende nødvendigt under omstændighederne, men hvis forårets nedlukning lærte os noget, er det, at vi har brug for kulturlivet.

Dan Arnløv Jørgensen (K), formand for kultur- og idrætsudvalget under Vejle Byråd


Til gengæld er koncerterne i 2022 allerede nu på plads i orkestrets kalender. Solisten, sopranen Sibylle Glosted, som publikum går glip af i 2021, er med til koncerterne i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Corona-alarm i Vejle: Nu stemmer styrelse dørklokker i de mest belastede områder

Hedensted For abonnenter

Anja havde en svær tid som gravid og fødte 3,5 måned for tidligt: Nu er hun selvstændig fertilitetsrådgiver

Annonce