Annonce
Vejle

Corona sætter bybusser på pause de kommende uger

Der er nu så få passagerer i den kollektive trafik, at Vejle Kommune tager konsekvensen og går over til sommerferie-køreplan. Her et eksempel fra Vejles ellers så travle trafikterminal en hverdags morgen ved 8-tiden. Foto: Mette Mørk
Efter flere uger med tomme busser indskrænker Vejle Kommune nu bybuskørslen og går over til sommerferie-køreplan

Vejle: Vejles gader ligger mere eller mindre øde hen - og det får nu også konsekvenser for den kollektive trafik.

Fra på mandag skærer Vejle Kommune drastisk i antallet af busafgange. Ifølge kommunen kommer busserne i de kommende 14 dage til at køre efter noget, der minder om køreplanen i sommerferien.

- VI kan se, at borgerne har taget myndighedernes anbefalinger til sig i en sådan grad. at mange helt undgår at bruge den offentlige trafik. Derfor kører mange busser tomme rundt i disse dage. Ud fra det perspektiv, giver det mening at reducere kørslen, forklarer teknisk udvalgs formand Gerda Haastrup Jørgnesen i en pressemeddelelse fra Vejle Kommune.

Annonce
Antallet af passagerer i bybusserne er nu så lavt, at kommunen har valgt, at al unødig bybuskørsel udgår.

Vejle Kommune i en pressemeddelelse

Borgere har undret sig

Linje 11 til Nørremarken er den eneste bybus, der ikke bliver berørt. Alle de øvrige bybusser får indskrænket køreplanen fra på mandag og foreløbig til og med 13. april - den dag, regeringen foreløbig har sat som udløb for de nuværende restriktioner.

Kommunen og det regionale busselskab Sydtrafik henviser blandt andet til miljøbelastningen ved at køre med de mere eller mindre tomme busser. Samtidigt peger man på, at den reducerede køreplan vil gøre bustrafikken mindre følsom overfor sygemeldinger fra chaufførerne i denne virustid.

Ifølge den administrerende direktør for Sydtrafik, Lars Berg, reagerer selskabet blandt andet på henvendelser fra offentligheden:

- Vi har borgere, der har henvendt sig med undren over, hvorfor vi stadig har så mange afgange hver dag, når der ingen passagerer er. Svaret er, at den kollektive transport spiller en vigtig rolle i at holde de kritiske samfundsfunktioner i gang - og det skal den blive ved med, lyder direktørens kommentar i pressemeddelelsen.

Regionalbusser kører

Men nu bliver det altså på lavere niveau i to af Sydtrafiks store byer. Udover Vejle indskrænker man også bybuskørslen i Esbjerg.

Til gengæld fortsætter regionalbusserne efter den almindelige køreplan - ifølge presseansvarlig i Sydtrafik, Louise Christine Rasmusen. I forvejen er enkelte skolebusruter indstillet, men ellers fortsætter bustrafikken som vanligt.

Der er mulighed for at følge med i ændringer ved at gå ind på Rejseplanen og på Sydtrafiks hjemmeside www.sydtrafik.dk/køreplan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se videoen: De har været gift i 57 år - nu må Bente nøjes med at vinke til Svend Erik på hans fødselsdag

Annonce