Annonce
Sport

Corona skubber dartturnering i København til juni 2021

Action Images/Ritzau Scanpix
Fallon Sherrock og de øvrige dartspillere må vente til næste år for at dyste i Nordic Darts Masters i Forum.
Annonce

Dartturneringen Nordic Darts Masters i København er skubbet til juni næste år.

Det skriver arrangøren PDC Darts på sin hjemmeside.

- Der har været store forventninger til Nordic Darts Masters, og selv om begivenheden ikke kan finde sted i 2020, ser vi allerede frem til at besøge Forum i København næste år, siger PCD's administrerende direktør, Matt Porter.

Den internationale turnering er en del af PDC World Series.

Oprindeligt skulle den have fundet sted i juni i år, men blev udsat til oktober. Nu er den så udsat yderligere.

I december sidste år blev det meddelt, at den kvindelige dartsensation fra sidste års VM, Fallon Sherrock, ville deltage i Nordic Darts Masters.

Fans med billet til de oprindelige datoer får overført dem til næste års begivenhed. De kan også bede om at få pengene tilbage.

I Danmark er det på grund af risiko for coronasmitte ikke tilladt at samle mere end 500 personer til større arrangementer, hvor publikum sidder ned.

Politikerne skal fredag forhandle om næste fase af genåbningen af Danmark, og drøfte muligheden for flere tilskuere til sports- og kulturarrangementer blandt andet.

/ritzau/

Link til meddelelsen på PDC Darts'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce