Annonce
Vejle

Corona slår til: Du skal på nettet, hvis du vil debattere anlægget af ny stor bydel

Efter planen skal den nye bydel været mest "by-agtig" i den østlige del tæt på gymnasiet og kolonihaverne. Illustration fra udviklingsplanen fra Team Møller & Grønborg
Det fysiske borgermøde om den nye bydel med op til 2500 boliger vest for Rosborg Gymnasium gennemføres virtuelt.
Annonce

Vejle: Du skal tænde for computeren, hvis du vil deltage i det kommende borgermøde om bydelen Ny Rosborg 10. november.

Corona-restriktionerne betyder, at Vejle Kommune har aflyst det fysiske møde i DGI Huset. Nu kommer mødet til at foregå virtuelt.

På mødet vil politikere og embedsmænd præsentere de nuværende planer for at etablere en by på seks holme i området vest for Rosborg Gymnasium og kolonihaveområdet ved Vestre Engvej.

Politikerne har netop sat gang i arbejdet med at få ændret den overordnede planlægning for området. Et nyt tillæg til kommuneplanen skal ændre status for det 80 hektar store areal fra offentlige formål til et bolig- og rekreativt område.

Det er den plan, deltagerne i mødet får mulighed for at spørge ind til og kommentere, når politikere og kommunens planlæggere har fortalt, hvad der sker i området lige nu og på længere sigt.

Borgermødet hæfter sig på en kæde af offentlige møder, der de seneste fire år har sat ord og tegninger på, hvordan Vejles nye bydel i ådalen skal udvikle sig.


Drømmen er en grøn og mangfoldig byudvikling.

Fra invitationen til borgermødet


Annonce

Plads til 5000

Fuldt udbygget kan de seks holme rumme op til 2500 boliger og dermed skabe boliger til cirka 5000 beboere. Men selvom natur og bæredygtighed er nøgleord i planlægningen har der undervejs været kritik af, at der bygges for højt og for tæt i dele af området, hvis den nuværende helhedsplan fra Team Møller & Grønborg bliver ført ud i virkeligheden.

På et "normalt" borgermøde kan deltagerne række hånden op og stille spørgsmål. Det er sværere på et virtuelt møde, men ikke umuligt. Mødet kommer til at foregå via Microsoft-programmet Teams - og her kan man stille spørgsmål ved at skrive i den chat-funktion, der er en del af programmet.

Mødet indledes klokken 19 og er planlagt til at slutte klokken 20.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce