Annonce
Jelling

Corona trætter ildsjæle: Men der kæmpes stadig for at skabe liv i Jelling

Det er næppe sandsynligt, at den årlige juletræstænding på Gorms Torv kan gennemføres som normalt på grund af coronavirus. Arkivfoto: Anders Kynde
Annonce

Jelling: Selv om mange aktiviteter er åbnet igen efter coronanedlukningen i foråret, sætter den snedige virus stadig sit præg på hverdagen i stor stil.

Det gælder også for lokale ildsjæle, som ønsker at skabe liv og aktiviteter i Jelling. Noget, som kom til udtryk onsdag aften, da det månedlige BID-møde blev afholdt på Jelling Bryghus.

Her var der repræsentanter fra bryghuset, Jelling Lokalråd, Vejle Kommune, Jelling Turist- og Handelsstandsforening, Butik Kræs, Jelling Kro og Jelling Bryggeri.

På mødet blev der talt om kommende aktiviteter, såsom høstmarkedet i weekenden og julearrangementer. Og det var særligt de mange coronarestriktioner, som prægede mødet.

- Vi havde for nylig et møde om Julemandens værksted. Der var god energi og masser af idéer, men da vi begyndte at tale om coronarestriktioner, blev vi lidt trætte, sagde Irene Uhrbrand, formand for Jelling Turist- og Handelsstandsforening.

Hun fortalte også om den traditionsrige juletræstænding, som plejer at samle 3-400 mennesker på Gorms Torv. Også dette arrangement skal formentlig gentænkes, hvis det skal afholdes i år.

Men på trods af coronaen var der bred enighed om, at den ikke skulle sætte en stopper for alle kommende aktiviteter.

- Vi skal ikke lægge julen ned, uanset hvor udfordrende det kan være med restriktionerne, lød det fra Bjarne Madsen, Jelling Kro.

BID Jelling er et tiltag, der skal styrke handelslivet og bylivet gennem et bedre samarbejde mellem byens foreninger, virksomheder og borgere.

Næste møde er 7. oktober på Nordkrogen 5 i Pia Davidsens værksted. Alle er velkommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce