Annonce
Vejle

Corona-ups: Saunagæst var ikke smittet alligevel

En deltager i en saunagus tirsdag 8. september blev efterfølgende konstateret smittet med coronavirus. Muligvis fejlagtigt. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Vejle: For to uger siden gik DGI Huset ud med en alarmerende melding: En deltager i en saunagus tirsdag 8. september blev efterfølgende konstateret smittet med coronavirus.

Direktør Roland Christiansen anbefalede derfor de andre deltagere i svømmehallen at blive testet.

Men nu viser det sig, at vedkommende højst sandsynligt slet ikke var smittet.

- Vedkommende tog i går en antistoftest (test, der viser, om der er udviklet antistoffer, red.), og den viste negativ, så gæsten hører højst sandsynligt ind under de fem procents usikkerhed, som coronatesten har. Gæsten har nok aldrig haft covid-19, siger direktøren.

Efter hændelsen sendte han to medarbejdere hjem, da de havde været i kontakt med den pågældende person.

Annonce

Virussen lurer om hjørnet

Myndighederne mente dog ikke, at de havde været tæt nok på vedkommende, men Roland Christiansen ønskede ikke at løbe nogen risiko.

Han er glad for, at gæsten ikke var smittet alligevel og dermed ikke har udgjort nogen risiko for andre i svømmehallen. Omvendt mener han heller ikke, at han kan bruge oplysningen til meget.

- For den næste gæst kan jo sagtens være positiv uden selv at vide det. Sådan er det desværre med den her sygdom, og vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at forhindre smittespredning, siger Roland Christiansen.

Resultaterne fra antistoftesten er vel også behæftet med en vis usikkerhed?

- Ja, det kan du have en pointe i. Jeg tror heller ikke, at vi kan komme sandheden nærmere end nu, mener direktøren for DGI Huset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce