Annonce
Billund

Corona: Vorbasse-familie er isoleret indtil august

Mie Svendsen plejer som privat dagplejemor at skulle koncentrere sig om mange børn. Nu skal hun være der fuld tid for sine egne. Det er både en gave og en udfordring, og der er blevet spillet rigtig mange brætspil i de seneste måneder. Foto: Privat
Corona har vendt op og ned på manges hverdag, men for familien Svendsen i Vorbasse er der ikke udsigt til normaliserede tilstande endnu. De skal være isoleret med deres kronisk lungesyge søn indtil august.
Annonce

Vorbasse: Familien Svendsen fra Vorbasse har været isoleret i fire måneder - og endnu to venter forude. De - far, mor og tre børn - er i familiens skød 24-7. Det er både en udfordring og en glæde. Forældrene sukker efter voksenkontakt og efter at bidrage - sådan, som de plejer, mens børnene har flyttet sig adskillige skridt fagligt og trives i det hjemlige.

Isolationen kommer af, at 8-årige Melvin er født lungesyg med astma og allergi. Sidste år oplevede familien et gennembrud med biologisk medicin, som betyder, at han ikke længere får voldsomme anfald - og dermed blev han fri for mange og lange indlæggelser, men så kom coronavirus - og familien blev - som så mange andre - sendt hjem fra den ene dag til den anden, og der skal de blive en stund endnu - bortset fra hver tirsdag, når Melvin skal have indsprøjtninger på Esbjerg Sygehus, men her er der ikke andre til stede end vedkommende, der skal give indsprøjtningerne.

Annonce

Ikke langt til corona-kuller

Med corona måtte Mie Svendsen og hendes mand Jacob også lukke deres fælles levebrød - deres private stordagpleje, Ælle Bælle. Hvornår de åbner igen, ved de ikke.

- Vi har aldrig fået noget i forbindelse med Melvins sygdom fra Billund Kommune, men her blev der handlet hurtigt, og det har været helt fantastisk at opleve, for vi kunne hverken få dagpenge eller fra a-kasse, da vi ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så nu får vi for tabt arbejdsfortjeneste, fortæller Mie Svendsen, der oplevede, at det hele faldt på plads i løbet af bare en uge. Ellers ville familien have stået i en ekstrem sårbar situation.

Selvom taknemligheden er stor for mange ting, så er der heller ikke langt til coronakuller.

Trampolinen i haven bliver flittigt brugt for tiden, og Mie Svendsen er taknemlig for, at de har en stor grund at boltre sig på. Foto: Privat

- Selvom vi har en stor grund, så er vi her hele tiden, og vi er afhængige af hele verden og må trække på alle andres ressourcer, og det er svært, for vi er vant til at bidrage aktivt til foreningslivet, men nu har vi ikke noget at give, og det er frustrerende, forklarer Mie Svendsen, der i samme ombæring og har været uheldig og går rundt med et gibsben.


- Selvom vi har en stor grund, så er vi her hele tiden, og vi er afhængige af hele verden og må trække på alle andres ressourcer, og det er svært, for vi er vant til at bidrage aktivt til foreningslivet, men nu har vi ikke noget at give, og det er frustrerende.

Mie Svendsen


- Så min mor har faktisk isoleret sig frivilligt sammen med os. Det betyder, at vi som voksne også kan få nogle små pauser og lige få ro i hovedet, siger Mie Svendsen, der også ser gaven i at kunne være sammen 24-7.

Annonce

Fredagssnolder i lukket butik

- Vi plejer at have en åbningstid på 60 timer om ugen, hvor vi har fokus på andres børn. Nu skal vi kun have fokus på vores egne, og noget så intenst er ikke mange forundt, påpeger hun.

Der bliver spillet ikke så få brætspil i huset.

- Det har vi nu altid gjort, men lige nu er det rigtig mange. Tidligere har vi ikke set fjernsyn, fordi vi syntes, det var en tidsrøver, men det er vi begyndt på igen nu, siger Mie Svendsen, der, selvom de ikke kan se venner og familie, er glad for de mange støttende og opmuntrende ord, de modtager for eksempel via de sociale medier. Campingpladsen i Vorbasse har gået et ekstra skridt for familien.

- Ungerne ville gerne have fredagssnolder, så Gitte (campingplads-indehaver, red.) åbnede butikken for os udenfor åbningstid og sprittede det hele af, så Melvin selv kunne vælge, fortæller Mie Svendsen.

Det er sådan nogle små ting, der lige nu gør en forskel for familien Svendsen.

- Vi er spændte på, hvad der sker medio august, og om børnene får lov at starte i skole, siger Mie Svendsen.

Annonce

Mere overskud - trods alt

Husets tre børn på 5, 8 og 22 år følger hver dag online-undervisning fra 8 til 13.

- Vores yngste, Celeste, skulle have begyndt i førskole, men det blev ikke til noget, men hun er også med online og kan følge med i, hvad vennerne laver. Det er mest for at følge med i det sociale, siger Mie Svendsen.

Melvin læser til gengæld med sine kammerater, og over de seneste måneder har han taget nogle gevaldige skridt fremad fagligt.

- Når han har brug for hjælp, rækker han hånden op ligesom alle andre, men ellers sidder vi jo ved siden af og kan hjælpe. Han har derfor modtaget langt mere massiv undervisning, end han ville have gjort i et klasselokale, siger Mie Svendsen.

Der er heller ikke nogen, der skal ud af døren, og det betyder, at alle kommer stille og roligt op uden stress, og det giver overskud på kontoen hos både børn og voksne.

- Vi kan reelt sidde i underbukser og T-shirt, når skolen ringer op klokken 8, smiler Mie Svendsen, der i år ikke kan snakke med på sommerferieplaner og udenlandsrejser.

- Vi skal være hjemme. Haven er efterhånden én stor legeplads med badedyr og fornyet trampolin, og skulle børnene kede sig, går det nok, for man siger jo, at der kommer kreativitet ud af at kede sig, siger Mie Svendsen, der selv trænger til stimuli fra andre mennesker - og glæder sig til grillaften med vennerne og til at samle hele familien.

Annonce

Har tabt otte kilo

De har fået at  vide, at alle højst sandsynligt vil få corona, og derfor følger de også mulighederne for behandling tæt og håber på en vaccine hurtigst muligt.

- Jeg tror, vi er blevet mere taknemlige for, hvad vi har. Vi sætter pris på, at Melvin faktisk ikke er syg, at han er her, og at vi har hinanden - det vil vi hellere end at miste Melvin, siger Mie, der handler ind via Nemlig.com.

- Når man laver madplaner og køber ind efter det, så finder man ikke på, at man også lige skal have snøfler eller nogle slikposer. Impuls-købene er væk, siger Mie, der i de seneste måneder har tabt otte kilo - fordi der ikke lige ligger noget i spisekammeret.

- Jeg er gået lidt vild i ugedagene, men ungerne har helt styr på, hvornår det er fredag, og så må vi så på campingpladsen, siger Mie Svendsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce