Annonce
Udland

Coronabølge får Tjekkiet til at indføre nødtilstand

En sygeplejerske kigger ud fra coronaafdelingen på St. Anna Universitetshospital i Brno i Tjekkiet. Landets regering har indført nødtilstand i 30 dage på grund af den stigende smitte. Foto: Patrik Uhlir/Ritzau Scanpix
Flere europæiske lande melder om en alvorlig udvikling og varsler nye tiltag i kampen mod smitten.

Tjekkiets regering erklærer nødtilstand i landet på grund af en markant stigning i antallet af nye coronatilfælde.

Det rapporterer tjekkisk tv torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nødtilstanden gælder i 30 dage. Den giver Tjekkiets regering mulighed for at beordre restriktioner indført.

Annonce

Barer og restauranter skal lukke klokken 22. Der indføres en begrænsning på højst 1000 tilskuere til kultur- og sportsarrangementer, og alle deltagere skal kunne fremvise bevis på, at de er vaccineret, meddeler den tjekkiske regering.

Til mindre arrangementer er der et loft på højst 100 deltagere.

Flere andre steder i Europa tales der om en alvorlig udvikling i spredningen af coronasmitten. Selv om mange er vaccinerede, oplever flere lande en stor stigning i antallet af nye smittetilfælde.

I Tyskland opfordrer sundhedsministrene fra de 16 delstater til at udskyde de operationer, der ikke er akutte, for at skabe plads til coronapatienter på hospitalerne.

De overvejer også at genindføre restriktioner, skriver det tyske nyhedsbureau dpa efter et møde mellem ministrene torsdag.

- Det står klart for os alle, at situationen er meget, meget alvorlig, siger Bayerns sundhedsminister, Klaus Holetschek, fra det konservative CSU.

Han takker i samme ombæring de delstater, der har plads på deres intensivafdelinger, for at have taget imod patienter fra de områder af Tyskland, der er hårdest ramt af smitte.

Der er planlagt flere patienttransporter fra Bayern, Thüringen og Sachsen. Det tyske luftvåben har to fly stående klar til at hjælpe med sygetransporterne.

Tidligere torsdag viste tal fra tyske myndigheder, at landet har passeret 100.000 coronadødsfald, siden pandemien begyndte.

En opgørelse fra nyhedsbureauet AFP viser torsdag, at Europa nu har rundet 1,5 millioner coronarelaterede dødsfald.

I Holland siger sundhedsminister Hugo de Jonge, at der vil komme "skrappe tiltag" for at begrænse smitten. Regeringen ventes fredag at meddele, hvad de tiltag består i.

- Det er uden for enhver tvivl, at der er behov for skrappe tiltag, siger ministeren torsdag ifølge Reuters.

I nabolandet Belgien siger premierminister Alexander De Croo torsdag, at landet har oplevet en større stigning i antallet af smittede og i antal indlæggelser end frygtet.

Stigningen overgår "de mest pessimistiske kurver", der blev tegnet i sidste uge, da landet indførte nye restriktioner, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en meddelelse.

- De seneste data, vi har indsamlet, viser, at situationen er betragteligt forværret, siger De Croo.

Den belgiske regering skal fredag holde krisemøde om udviklingen.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Bagerpar blev smittet med corona for næsten et år siden: I dag må de stadig tage en middagslur på sofaen og få hjælp til at lave romkugler

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Navne

Idrætsklub hædrer to af de mest holdbare personer: Thorkild Bo løb fra et helt fodboldhold

Leder For abonnenter

Forbud mod larm og støjende adfærd ved demonstrationer mod kriminelle: Politiet er snublende tæt på at krænke den grundlovssikrede rettighed i Sandvad

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Alarm 112

Mand truede bekendte med kniv - igen: Politiet går efter at få ham fængslet

Jelling For abonnenter

Vejles borgmester vidste ikke, hvornår beboerne på Center Sandvad ville flytte ind - Udlændingestyrelsens svar er uklart

Kultur

Kronprinsessen kommer til børnenes hovedstad: Sådan kan du være med

Annonce