Annonce
Give

Coronaen spøger stadig: Traditionsrig sommerfest aflyses for andet år i træk

Optoget plejer at være et fast indslag i løbet af festdagene i Kollemorten. Arkivfoto: Børge Larsen
Beboerne i Kollemorten må igen i år undvære sommerfesten. Beboerrådet, der står bag de normalt festlige dage, skeler fortsat til coronasituationen og udfordringerne for andre kulturarrangører.

Kollemorten: Den årlige sommerfest i Kollemorten bliver ikke til noget i 2021.

Normalt er det en fast tradition, at der i uge 30 holdes sommerfest i Kollemorten. Flere dage med fællesspisning, optog, aktiviteter og fest plejer at samle byens beboere, men sidste år måtte byfesten aflyses grundet coronasituationen, og det samme bliver tilfældet i år, fortæller Jørgen Mikkelsen, der er formand for beboerforeningen i Kollemorten.

I månedsvis har blandt andet koncertarrangører set frem til, at coronarestriktionerne blev lempet tilstrækkeligt til, at der igen kunne holdes koncerter og andre arrangementer med flere mennesker. Men selvom det danske fodboldslandshold med jævne mellemrum har samlet flere tusinde mennesker til storskærmsarrangementer, så viser de første måneder efter genåbningen også, at tilslutningen til denne type arrangementer ikke er lige så høj som før coronapandemien bed sig fast.

Annonce

Det er netop årsagen til, at beboerforeningen har valgt ikke at stable det almindeligvis flere dage lange arrangement på benene denne sommer.

- Det er stadig coronaen, der gør det. Vi turde ikke at stille det helt store an sidste år, og det gør vi stadig ikke. Folk er godt nok klar til, at der skal ske noget, men jeg tror ikke, de er helt klar, siger Jørgen Mikkelsen.

Sommerfesten er ikke død

Jørgen Mikkelsen henviser blandt andet til, at komikeren Torben Chris for nylig optrådte for 11 mennesker i Randers, fordi få havde købt billet til to arrangementer, hvor flere komikere skulle optræde. Også Vejle Alive, der har arrangeret en del koncerter de seneste uger, har været ærlige omkring, at de langt fra havde solgt ligeså mange billetter som forventet.

- Jeg synes, det viser lidt om, hvordan situationen er, siger Jørgen Mikkelsen.


Jeg er helt sikker på, at vi vender stærkt tilbage.

Jørgen Mikkelsen, formand for beboerforeningen i Kollemorten


Han fortæller, at der hvert år skal lægges en del arbejde i at arrangere sommerfesten, og desuden koster det også en pæn sjat penge at booke festtelt og live-musik.

Som plaster på såret bliver der i stedet holdt fællesspisning i slutningen af august.

- Til sommerfesten plejer vi at lave helstegt pattegris om torsdagen. Det bliver ligesom den aften - bare på en lørdag i stedet for. Det er mest for hyggens skyld, og om der kommer til at ske andet, og hvad det bliver, tør jeg ikke sige, siger Jørgen Mikkelsen.

Selvom der altså for andet år i træk ikke bliver nogen almindelig sommerfest, understreger han, at den årelange tradition med sommerfest i Kollemorten langt fra er droppet.

- Jeg er helt sikker på, at vi vender stærkt tilbage, konstaterer beboerforeningsformanden.

Grillaftenen holdes 21. august.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Give

Slut med at vise coronapas i Givskud Zoo

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce