Annonce
Debat

Coronakrisen må ikke svække EU-samarbejdet

På det retsstatslige område er en truende udvikling i gang. I de fleste lande er nødlovene rimeligt proportionale og midlertidige, men når tiltagene vedtages uden tidsbegrænsning, risikerer vi, at de midlertidige begrænsninger af rettighederne bliver permanente.

Århundredets sundhedskrise muterer i øjeblikket: Fra at være en krise omkring hospitaler har den spredt sig og påvirker nu alt omkring os, også politik. For imens regeringslederne drastisk men midlertidigt har forandret vores samfund i utænkelig grad, har mange set EU som handlingslammet. Ja, nogle hævder ligefrem, at nationalstaten har sejret, solidariteten har tabt, og mange spørger: Hvad skal vi bruge fællesskabet til, hvis EU ikke redder os i krisetider, mens nationalstaten alene klarer situationen?

Svaret er, at Europa har mere brug for EU end nogensinde.

Nationalstaterne har ganske vist i nogle tilfælde håndteret pandemi-krisen succesfuldt. Men skal Europa rejse sig igen, bliver vi nødt til at indse, at det europæiske samarbejde og multilateralismen kan levere de bedste løsninger til de mange komplekse problemer, vi står overfor nu.

Økonomisk hænger Europa i laser, og den seneste finanskrise blegner i sammenligning med den, der venter os. I flere lande skrider retstilstanden, og nødlove bliver vedtaget på ubestemt tid. Samtidig står Europa over for enorme udfordringer i forbindelse med omstillingen til klimavenlige samfund, håndteringen af flygtninge og migranter samt bekæmpelsen af det udbredte skattefifleri - for bare at nævne et par. På langt de fleste områder er EU godt i gang.

På det økonomiske plan ofrede Kommissionen hurtigt finans- og stabilitetspagtens skrappe rammebetingelser, og hjælpepakker for milliarder af euro er vedtaget. Men får de mest nødlidende lande ikke nok hjælp, risikerer EU at blive revet over. Danmark er et af de lande, der vinder allermest på EU’s indre marked - omkring en femtedel af vores arbejdspladser er direkte knyttet til det. Europæiske økonomiske svar på coronakrisen er derfor afgørende for at rejse både europæisk og dansk økonomi.

På det retsstatslige område er en truende udvikling i gang. I de fleste lande er nødlovene rimeligt proportionale og midlertidige, men når tiltagene vedtages uden tidsbegrænsning, risikerer vi, at de midlertidige begrænsninger af rettighederne bliver permanente. Det værste eksempel er Ungarn, som de facto er blevet EU’s første diktatur, men i Polen er domstolenes uafhængighed også i frit fald.

EU skabte verdens mest ambitiøse databeskyttelseslovgivning, men omfattende overvågning af borgerne er i fuld gang. Kun ved tæt samarbejde i EU kan vi få vores samfund tilbage til samme standarder som før krisen.

EU har ikke kompetence til at gribe ind i medlemslandes sundhedssystemer, men alligevel kan et tættere europæisk samarbejde gavne os. For eksempel bør EU have et permanent epidemiberedskab, større fælles lagre af værnemidler og en fælles database over ressourcer, så medlemslande lettere kan hjælpe hinanden.

EU er blevet kritiseret voldsomt for sin manglende indledende håndtering af coronakrisen, men ansvaret her er medlemsstaterne, der lukkede sig om sig selv. De nævnte initiativer vil gøre det både nemmere og mere indlysende at bistå hinanden og koordinere hjælpen, når sundhedskriser slår til igen. Men hvis man ikke samtidig har gang i håndteringen af de andre kriser, Europa står over for, går det alligevel galt. Og de kriser kan nationalstaterne ikke klare alene. For eksempel kan den forslåede økonomi kun genoprettes, hvis vi står sammen. Så er det op til os politikere at bestemme hvordan. Den politiske kamp i EU er ikke afblæst, men den skal udkæmpes der, hvor vi laver løsninger sammen.

Flertallet er heldigvis enige om, at det kan og skal gøres socialt retfærdigt og grønt, hvilket ingen kan alene. Hverken Italien, Danmark eller Tyskland kan regulere globale pengestrømme selv. Hverken Spanien, Irland eller Frankrig kan løse klimakrisen med enegang. Flygtninge- og asylkrisen må vi også være fælles om, men så kan vi også komme ud af den forfærdelige situation, ikke mindst Grækenland er havnet i, og håndtere fremtidens udfordringer klogt og menneskeværdigt.

Måske har nogle nationalstater klaret coronakrisen, men udfordringerne med retsstat, klima, migration, skatteunddragelse - og hvad der ellers truer - løses bedst i et stærkt europæisk fællesskab. Det fællesskab hedder EU.

Margrete Auken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Konfirmander i Grindsted Kirke

Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce