Annonce
Billund

Coronasmittet gæst besøgte Lalandia: - Vi tager alle mulige forholdsregler

En gæst, smittet med corona, besøgte i weekenden Lalandia Billund. PR-foto
En gæst, der var smittet med corona, besøgte sidste weekend Lalandia i Billund. Ifølge centerdirektøren er alle gæster, der har boet i feriecentret blevet underrettet.
Annonce

Billund: I sidste uge meddelte Lalandia på deres facebookside, at en gæst, der var smittet med corona, havde besøgt feriecentret.

Der var tale om en dreng, der ikke havde symptomer, da han sammen med familien besøgte Lalandia sidste weekend.

- Familien kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed, da de kommer hjem og bliver testet mandag. Tirsdag formiddag får de resultatet, og vi bliver efterfølgende kontaktet, fortæller centerdirektør for Lalandia Billund, Jesper Ekman-Nielsen.

Lalandia er lige nu i dialog med myndighederne og følger deres anbefalinger.

- Smittesporingen ligger hos Styrelsen hos Patientsikkerhed. I forhold til GDPR må vi ikke give oplysninger om vores gæster. Medmindre de har noget helt konkret, kan vi være behjælpelige med at formidle kontakten, men ellers kan vi ikke gøre andet end at orientere de gæster, vi har haft. Dem, der har boet hos os er blevet orienteret direkte.

Det er det første kendte tilfælde af en coronasmittet gæst, der har besøgt Lalandia Billund. I midten af august var der et tilfælde i Lalandia Rødby.

Annonce

Vil ikke sprede frygt

Ifølge centerdirektøren har de fra Lalandias side gjort sig deres overvejelser i forhold til, hvordan en situation som denne, skal meldes ud.


Vi er jo alle i risiko, hvor end vi færdes, og vi tager i Lalandia alle de forholdsregler, der er mulige

Jesper Ekman-Nielsen, centerdirektør i Lalandia Billund


- Det er en balancegang, for det skal være trygt og sikker, så dem, der er i risiko for at blive smittet, bliver orienteret og kan tage deres forholdsregler, og på den anden side så ønsker vi heller ikke at sende en masse frygt ud i samfundet, siger Jesper Ekman-Nielsen, der har mødt forståelse siden udmeldingen på Facebook.

- Jeg synes, der har været en fin forståelse for det. Vi er jo alle i risiko, hvor end vi færdes, og vi tager i Lalandia alle de forholdsregler, der er mulige. Vi sørger for at spritte af, holde afstand, gøre ekstra rent og reducere antallet af folk i de forskellige områder. Vi evaluerer desuden løbende for hele tiden at gøre det endnu bedre, også i takt med at vi alle bliver klogere på, hvordan og hvor virussen spreder sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jung giver koncert i Vejle Musikteater

Billund

Det er en ommer!

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce