Annonce
Jelling

Coronastøtte til lokale aktiviteter: Brandbjerg får ja til 23.000 kroner og nej til 200.000 kroner

Bålhytten ved Brandbjerg Højskole blev bygget i samarbejde med højskolen, Hovedkær Lokalråd og Vejle Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Et udvalg i Vejle Kommune afviser at støtte finansiering af ny klatrevæg ved Brandbjerg Højskole. Til gengæld er der pose penge på vej til en aktivitet om vild mad i naturen.
Annonce

Brandbjerg: I området på og omkring Brandbjerg Højskole er der liv og aktiviteter året rundt.

Det sker ikke kun på grund af højskolens mange kursister, men også fordi der er et rigt natur- og foreningsliv i området.

Det drejer sig blandt andet om foreningerne Brandbjerg Højskoles Venner og Brandbjerg Klatreklub. To foreninger, som begge ønsker at skabe flere aktiviteter. Derfor har de sendt ansøgninger til Vejle Kommunes udvalg for lokalsamfund og nærdemokrati om støtte til henholdsvis et arrangement om vild mad i naturen og etablering af en klatrevæg.

Støtte til lokale projekter

  • Tidligere har der været et krav på 30 procent egenfinansiering for at få del i en udviklingspulje fra udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati i Vejle Kommune.
  • Dette krav er midlertidig suspenderet for at skubbe gang i den lokale udvikling, efter coronaudbruddet har bremset en lang række aktiviteter og projekter ude i lokalsamfundene. Det maksimale beløb, der kan søges om, er 200.000 kroner.
  • Udvalget behandlede på seneste møde de 25 ansøgninger, som var blevet sendt inden ansøgningsfristens udløb 31. august 2020.
  • De projekter, som har fået tildelt penge, skal realiseres i 2020.

Efter at udvalget på det seneste møde har taget stilling til ansøgningerne, er der nu gode og dårlige nyheder at fortælle til Brandbjerg Højskoles Venner og Brandbjerg Klatreklub.

Det fremgår af et referat fra udvalget.

Annonce

Vildt på menuen

Brandbjerg Højskoles Venner kan glæde sig over at have fået tildelt 23.000 kroner til at holde projektet "Vild mad i naturen". Det skal ifølge ansøgningen foregå 2. oktober i den bål- og undervisningshytte, som blev opført for et år siden i Sønderskoven ved Brandbjerg Højskole.

"Formålet er dels ved aktiv deltagelse at lade sig inspirere af forskellige måder at lave mad over bål med grejet i bålhytten og dels at opleve socialt fællesskab igen efter den lange lock down periode. Temaet er vild mad over bål, som to outdoorkokke fra firmaet Vildt vil stå i spidsen for," står der i ansøgningen.

Der kan være 30 deltagere med til arrangementet, som er for medlemmerne af Brandbjerg Højskoles Venner, der ifølge ansøgningen har 155 medlemmer.

Annonce

Ingen støtte til højvæg

Hos Brandbjerg Klatreklub var der ansøgt om et beløb på 200.000 kroner til etableringen af ny højvæg.

Den skal imødekomme den efterspørgsel, der er på højere klatring, idet klubben i øjeblikket kun kan tilbyde bouldering, som er klatring på lav højde med faldmadras og uden reb. Håbet er at udvide de eksisterende vægge i klatrehallen med en 12 meter bred højvæg.

Væggene i Brandbjerg Klatreklub er 4,5 meter høje, og der er derfor ikke krav om sikkerhedsudstyr. Men klubben vil gerne længere op i højderne. Arkivfoto: Mette Mørk

Men i denne omgang er der ingen penge til Brandbjerg Klatreklub fra udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati. Således er projektet ikke i overensstemmelse med de kriterier, der er besluttet af udvalget.

"Udvalgets kriterier giver ikke mulighed for at støtte en privat virksomhed og et sted, hvor der ikke er offentligt adgang," lyder begrundelsen.

Brandbjerg Klatreklub blev stiftet i 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten bevæger sig rundt i kommunen: Nu bor mange af de nysmittede på Nørremarken

VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce