Annonce
Hedensted

Coronatal stiger kraftigt i Hedensted: Antal smittede fordoblet på en uge

Med den generelle opfordring til at bruge mundbind håber kommunen, at smittetallet kan falde i Hedensted Kommune. Foto: Nicolai Skovgård
I mandags blev 10 borgere fra Hedensted Kommune testet positive for coronavirus. Det er det højeste tal på én dag. Incidenstallet er fordoblet på en uge.
Annonce

Hedensted: Coronavirus spreder sig mere og mere i Hedensted Kommune.

I løbet af de seneste syv dag er indtil videre 49 borgere blevet testet positive for coronavirus. I forrige uge var tallet 26. Det bringer incidenstallet for kommunen op på 105, hvilket er højere end i både Horsens og Vejle og en fordobling i forhold til sidste uge.

Mandag er hele 10 borgere fundet smittet med virus, hvilket er det højeste tal på en enkelt dag nogensinde. Dagen efter var antallet af positive test ni, mens der onsdag og torsdag blev fundet hhv. fem og en positiv. De tal kan dog ændre sig i takt med, at testresultaterne bliver færdiggjort.

- Det er bekymrende. Jeg har ikke været så bekymret før, men det stigende smittetryk betyder, at der er en øget risiko for smittespredning, selvom der er smitteopsporing i gang, siger chef for social omsorg i Hedensted Kommune René G. Nielsen.

Annonce

Otte smittede på virksomhed

I følge René G. Nielsen ser det ud til, at smitten stadigvæk er spredt ud over kommunen.

I løbet af ugen har Folkebladet således skrevet om en frisør i Tørring, der har fået konstateret coronavirus.

Også på Polyprint i Hedensted har smitten fundet vej til virksomheden.

- Vi har i alt otte smittede, som vi har håndteret efter forskrifterne, siger direktør Lars Sørensen fra Polyprint, der ikke ønsker at uddybe, hvordan medarbejderne er blevet smittet.

Aldersmæssigt er smitten også spredt.

Annonce

Ingen smittede på plejehjem

Indtil videre er det lykkedes at holde coronavirus ude fra plejehjem og bofællesskaber.

- Vi har været heldige, at de sårbare grupper er forskånet, fordi vores medarbejdere er dygtige og opmærksomme. Vi holder medarbejderne adskilt så vidt som muligt, og alle bliver testet hver sjette uge, siger René G. Nielsen.

Alle medarbejdere skal fremover bruge visir, når de er på fællesarealerne, og alle besøgende skal bære mundbind.

På Løsning Skole er to 8. klasser i følge René G. Nielsen blevet sendt hjem, men ellers har der ikke været smitte bredt på skolerne eller i daginstitutionerne.

- Vi har alle sammen et ansvar for at dæmme op for yderligere smittespredning, så det håber jeg, folk vil tage til sig, siger omsorgschefen, der håber, at de generelle landsdækkende regler kan være med til at dæmme op for smitten lokalt.


Det er bekymrende. Jeg har ikke været så bekymret før, men det stigende smittetryk betyder, at der er en øget risiko for smittespredning, selvom der er smitteopsporing i gang.

René G. Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce