Annonce
Billund

Coronavirus: Billund Lufthavn følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer

Direktør for Billund Lufthavn, Jan Hessellund, følger sundhedsmyndighedernes instrukser i forhold til coronavirus. Foto: Martin Ravn
Billund Lufthavn forholder sig til sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til coronavirus. Virusset, der for få måneder siden var ikke-eksisterende, er et stort samtaleemne.

Billund: Billund Lufthavn følger sundhedsmyndighedernes instrukser i forhold til coronavirus. Det bekræfter direktør for Billund Lufthavn, Jan Hessellund.

- Da det hele begyndte, hængte vi plakater op, og nu hvor situationen er optrappet, har vi hængt nye plakater op i forhold til god håndhygiejne, og at man skal hoste og nyse ned i sit ærme, siger Jan Hessellund, der i lufthavnen modtager passagerer direkte fra for eksempel Norditalien.

Han mener dog sagtens, at man kan forsvare at rejse.

- Lufthavnen har et fælles ansvar for ikke at sende syge passagerer mellem hinanden. De, som flyver til os, har været igennem et screeningsforløb i den lufthavn, de kommer fra, men ansvaret lægger selvfølgelig lige så meget hos den enkelte:

- Man skal ikke rejse, hvis man er syg eller føler sig skidt tilpas, siger Jan Hessellund, der håndterer syge i lufthavnen som hidtil.

- Men vi oplever da, at medarbejderne er bekymret i vores daglige dialog - også i forhold til, hvordan det hele udvikler sig. Igen følger vi retningslinjerne fra myndighederne om at holde afstand til syge, siger Jan Hessellund, der godt forstår deres bekymring:

- Den er helt vildt eksponeret, og det er noget, alle taler om, men med al respekt, så er det ikke anderledes end almindelig vira-smitte. Det, der gør, den anderledes er, at flere måske hopper på den, fordi vi ikke har et immunforsvar mod den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce