x
Annonce
Egtved

Coronavirus-konsekvens: Stort gadeprojekt udskydes

Oprindelig var det planen, at Projekt Bedre By skulle føres ud i livet 25. april på Aftensang i Egtved. Den dato samt tilhørende workshop er nu udsat. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Projekt Bedre Bygade udsættes til medio september, eller hvad tiden ellers vil vise, som følge af coronavirus-situationen.

Egtved: Projekt Bedre By, der går ud på at forvandle Aftensang, vil ikke blive gennemført 25. april som planlagt. Det har Mikkel Niess fra BIDdanmark i samråd med koordinator Trine M. Laursen og tovholder Karen Schmidt besluttet.

- Karen, Trine og jeg har i samråd valgt at udskyde vores store og nøje planlagte eventdag 25. april, til efter corona-pandemien har lagt sig, lyder det i en informationsmail fra Mikkel Niess til alle involverede i Egtved.

Han, Trine M. Laursen og Karen Schmidt håber, at byen kan gennemføre Projekt Bedre By-dagen i Egtved medio september, om tiden og verdens-situationen tillader det.

- Vi vælger det på baggrund af onsdagens udmelding fra regeringen om inddæmning af smitten. Vi skal passe på hinanden ved at holde afstand, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke mødes eller arbejde videre i grupperne og med skolen i minimum de næste 14 dage. Vi følger alle udviklingen dag for dag, siger han.

Annonce

Projekt Bedre By

"Projekt Bedre By" er inspireret af et amerikansk koncept kaldet "Better Block", hvor hele bysamfund går sammen og løfter et kvarter eller en hovedgade til at blive mere spændende og attraktiv for både handel, byens borgere og turister.

På samme måde er det meningen, at Aftensang skal forvandles til en blomstrende og farverig hovedgade.

En del af konceptet bag "Better Block" er, at alle initiativer skal foretages af byens borgere på én eneste dag.

I Egtved var den dag oprindeligt planlagt til at være 25. april, men grundet coronavirus-situationen er dagen nu udskudt til omkring september.

Det er gennnem BID-samarbejdet i Egtved, at idéen til at gennemføre "Projekt Bedre By" er blev til.

BID står for Buisness Improvement Districts, og det er en samarbejdsmodel, hvor kommunen og alle interessenter mødes for på den måde at styrke samarbejdet, forme udviklingen og skabe events. Det var maj 2017, at deltagerne i BID Egtved for første gang satte hinanden stævne.

Projektet fortsætter

Projektet lever bestemt videre, selvom det nu må udsættes.

- Vi har alle arbejdet intenst og har mange stærke konkrete aftaler og planer, som er lige til at tage op af skuffen, når coronavirussen har lagt sig, hvorfor vi relativt nemt kan udsætte projektet til senere afholdelse, skriver Mikkel Niess.

Workshoppen, der skulle være holdt 2. april er samtidig udsat, men alle er velkomne til at ringe eller skrive til Trine M. Laursen eller Karen Schmidt med spørgsmål, afklaring eller hvad man lige har brug for. Arbejdet fortsætter, bare lige på et mindre blus.

Støt de lokale butikker

Mikkel Niess arbejder intenst i disse dage på at finde nye veje og muligheder for, hvordan man kan bringe detailhandlen og især specialforretningerne i spil i en midlertidig virkelighed og i den virkelighed, som kommer efter corona-pandemien.

- Jeg sender en særlig mail om dette til handelsforeningen og er til rådighed for løbende dialog, hvor der er behov for det, fortæller Mikkel Niess.

Han opfordrer samtidig alle til at handle i de lokale butikker - og især i denne tid.

- Butikkerne i Egtved har det hårdt nok i forvejen, og nu med denne her pandemi tør jeg slet ikke tænke på, hvad der kan ske. Så det er vigtigt, at man sørger for at støtte dem, lyder det fra en bekymret Mikkel Niess.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Annonce