Annonce
Give

Covid-19 ændrede topmodels opgaver: Solveig smiler på forsiden af Bilkas katalog for tøj

Solveig Mørk Hansen, Give-pige og topmodel, er glad for at have haft tid til at besøge og at bo hos familien hjemme i Give. Og har også benyttet lejligheden til at gå på café og til at shoppe i Vejle. Foto: Flemming Larsen
Give-pigen og topmodellen Solveig Mørk Hansens karriere har taget et par sving på vejen på grund af corona-pandemien. Nu smiler hun for blandt andet Bilka og Rosemunde.

Vejle: Historien om Solveig Mørk Hansen kan tage sin begyndelse på en lystyacht i St. Tropez i selskab med Hollywood-stjerner som Leonardo di Caprio, Sylvester Stallone og Orlando Bloom. Eller på Fifth Avenue, hvor travle newyorkere på et tidspunkt kunne passere Solveig Mørk Hansen, fordi der hang et to meter højt foto af Give-pigen i Guess-butikkens store udstillingsvindue.

Men den kan også tage sit afsæt i covid-19. For den 26-årige Give-pige og topmodel har på grund af corona-pandemien fået andre modelopgaver, end hun er vant, nemlig at have hele verden som sin arbejdsplads for Jacqueline Friis-Mikkelsen, der er indehaver af Unique Models. I det seneste år har hun arbejdet herhjemme for blandt andre Bilka, hvor hun har været på forsiden af varehusets katalog, og for tøjmærket Rosemunde.

Avisen har denne almindelige onsdag sat hende stævne på Kaffebaren i Vejle og bliver mødt af en smilende kvinde.

Annonce
Solveig Mørk Hansen har blandt andet prydet forsiden af Bilkas tøjkatalog, mens hun alligevel er i Danmark. PR-foto

Gamle kontakter

- Mit største marked før pandemien var Italien og Spanien. Corona-nedlukningerne har betydet, at fire måneders arbejde blev tabt på gulvet, og at det har været vanskeligt at bevæge sig rundt i Europa, forklarer Solveig Mørk Hansen.

Topmodellen fra Give har på grund af pandemien også måttet undvære kæresten, australske Miro Lovejoy Teplitsky, som hun til dagligt bor sammen med i London.

- Det har ikke været så slemt. I de ni år, vi har været kærester, har vi været vant til at være væk fra hinanden i kortere og længere tid ad gangen, så det har vi for længst lært at leve med, smiler Solveig Mørk Hansen.

Under sit ophold i Danmark har Solveig Mørk Hansen blandt andet nydt at kunne tage på shopping i Vejle. Foto: Flemming Larsen

I forbindelse med sine opgaver i Danmark har hun nemlig boet hjemme i Give, hvor det også er blevet til afslapning sammen med familie og lange rideture på familiens heste, blandt andet sammen med sin mor.

- Det er bare så hyggeligt at være hjemme og så få lov til at tale dansk. Jeg har, på grund af mine gamle kontakter, heldigvis fortsat også haft mange opgaver. Jeg har fortsat kontakter til både stylister og fotografer, som har kendt mig, siden jeg som 14-årig begyndte som model.

- Jeg har blandt andet haft photoshoots for Rosemunde og for Bilka. Bare det at have noget at lave, har været dejligt, siger Solveig Mørk Hansen.

Corona-pandemien har også betydet, at Give-pigen har prøvet andre sider af sig selv af.

- Jeg tænker engang imellem på, om jeg skal gå skuespiller-vejen. Det kunne blive et ekstra ben til min karriere, siger Solveig Mørk Hansen, der allerede har været til casting på et par film, og som har været et smut i Kroatien for at være med i en reklamefilm.


Jeg er fortsat pigen fra Give, og jeg synes, det er vigtigt at have sine rødder med sig, selv om man arbejder i alle verdensdele.

Solveig Mørk Hansen, model


Annonce

Børn og hjemlig hygge

Selv om Solveig Mørk Hansen har rejst og fortsat rejser over hele verden og har udlevet og udlever sin drøm, er hun fortsat den jordnære kvinde, der en dag drømmer om mand, børn og heste.

Solveig Mørk Hansen glæder sig til igen at kunne rejse frit rundt i verden. Foto: Flemming Larsen

- Jeg er fortsat pigen fra Give, og jeg synes, det er vigtigt at have sine rødder med sig, selv om man arbejder i alle verdensdele. Min drøm er at flytte hjem til Danmark sammen med Miro. Og der må gerne være noget Morten Korch over det.

- Når jeg mærker efter, kan jeg også godt mærke, at jeg snart gerne vil have børn. Jeg kunne godt forestille mig at bo hjemme i nærheden af Give; det må gerne være på landet på en gård med plads til alt det, der hører med til Morten Korch-billedet; mand, børn og heste, siger Solveig Mørk Hansen, der forstiller sig, at en mulighed kunne være et anneks hjemme i Give og en lejlighed i Aarhus eller København.

- Når man bor i en millionby som London, bliver Give lidt for småt, siger topmodellen.

Annonce

Vil gerne jobbet

Hun har dog ingen planer om at indstille jobbet som topmodel lige nu.

- Der findes jo også firmaer, der skal have lavet billeder af ventetøj og -ting. Men der er Miro og jeg ikke helt endnu, siger Solveig Mørk Hansen, der dog sagtens kunne forestille sig at have en lille ny model med på sine rejser.

- Miro og jeg har også talt om at rejse rundt i verden sammen og arbejde freelance, det kunne også blive en god start på livet for et barn. Men... lige nu har jeg det rigtig godt i Give.


Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Kultur

Stort halbyggeri mangler stadig millioner for til at nå i mål: Kommer med et sidste opråb om økonomisk hjælp

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce