Annonce
Sport

Covid-19 stopper håndbolden: Grindsted er i 1. division!

Håndboldens 2. division er suspenderet og bliver ikke genoptaget. Dermed har Grindsted sikret sig oprykning til 1. division. Arkivfoto: Alex Hermann
Håndboldsæsonen bliver ikke spillet færdig i 2. division. Det betyder, at Grindsted, der ligger som nummer et i 2. division, har sikret sig billet til at spille i 1. division efter sommerferien.
Annonce

Grindsted: Målet er nået. Grindsted GIF skal i næste sæson spille i håndboldens 1. division.

Oprykningen kom i hus fredag eftermiddag under nogle mildest talt alternative omstændigheder, da Dansk Håndbold Forbund på grund af risikoen for coronasmitte besluttede at aflyse den resterende del af turneringen for alle rækker fra 2. division og nedefter. Det betyder, at der ikke vil blive spillet flere kampe i denne sæson, og at den nuværende stilling vil være at regne som en slutstilling.

Det er en god nyhed for Grindsted GIF, der med to kampe tilbage ligger øverst i rækken.

Selvom oprykningen sker under nogle højst specielle omstændigheder, er den alligevel yderst fortjent. Rækkens to andre tophold er blevet besejret i begge opgør, og vi har fært rækken gennem hele sæsonen.

Emil Lisberg Larsen, formand, GGIF Håndbold

Annonce

Yderst fortjent

Grindsted GIF var onsdag aften i kamp i Esbjerg, hvor det overraskende og skuffende blev til et nederlag mod SGI. Det nederlag viser sig nu at være helt uden betydning.

- Selvom oprykningen sker under nogle højst specielle omstændigheder, er den alligevel yderst fortjent. Rækkens to andre tophold er blevet besejret i begge opgør, og vi har ført rækken gennem hele sæsonen, siger Emil Lisberg Larsen, der er formand for Grindsted GIF's håndboldafdeling og spiller på klubbens hold i 2. division - fremover 1. division.

Det har til slut været en kamp mellem Grindsted, Rækker Mølle og Faaborg om at fordele de tre øverste pladser mellem sig. Når holdene har mødtes indbyrdes, har det hver gang været Grindsted, der har været bedst.

Annonce

To fantastiske arrangementer

Turneringen er dermed afsluttet meget brat, og der har derfor ikke været tid til at arrangere nogen fejring af oprykningen.

- Vi får desværre ikke nogen fælles oprykningsfest i hele klubben på nuværende tidspunkt. Det håber vi på, at vi kan få afviklet, når Danmark igen er blevet normal, siger Emil Lisberg Larsen, der fremhæver to tidspunkter i sæsonen som højdepunkter:

- Vi glæder os over, at vi nåede to fantastiske arrangementer med først pokalkampen mod Aalborg foran 1500 mennesker i Magion og derefter topopgøret mod Rækker Mølle med 700 mennesker i en propfyldt Lynghallen, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce