Annonce
Billund

Cykelløb spærrer Grindsted af: - Parker uden for ruten

Grindsteds midt- og vestby bliver et mindre trafikalt kaos, når byen den 22. august lægger asfalt til enkeltstarten i årets udgave af PostNord Danmark Rundt. Arkivfoto: Joan Karlsen
Sydøstjyllands Politi advarer borgerne om, at mange veje i Grindsted vil være spærret om eftermiddagen den 22. august. De, der bor inden for cykelruten, opfordres til denne ene dag at parkere deres bil uden for ruten.
Annonce

Grindsted: Når vejene i og omkring Grindsted den 22. august skal lægge asfalt til enkeltstarten i årets udgave af cykelløbet Post Nord Danmark Rundt, kan det dårligt undgås, at visse trafikale udfordringer vil følge med.

Den 17 kilometer lange enkeltstart har start på Nørretorv, hvorefter rytterne kører ud af byen mod vest, inden de kører fra Ølgodvej til Juellingholmsvej og videre ad Grindsted Landevej tilbage mod byen og målstregen på Vesterbrogade foran sygehuset.

Første rytter bliver sendt afsted klokken 15, mens den sidste kører klokken 17.10. I denne periode er der kun begrænset mulighed for at færdes i bil i Grindsteds midt- og vestby.

- Vi er nødt til at afspærre hele ruten. Når rytterne bliver sendt afsted med et minuts mellemrum, er der ikke meget tid til at åbne, så vi kan være sikker på, at alle er væk igen, når næste rytter kommer. Det er beklageligt, men det er de forholdsregler, vi er nødt til at tage for at garantere sikkerheden, når kommunen har valgt at tage sådan et arrangement til byen, siger politikommissær John Rand Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

16 afspærringer

Når cykelrytterne den 22. august mellem klokken 15 og cirka 17.30 kører enkeltstart i PostNord Danmark Rundt i Grindsted, vil den 17 kilometer lange rute være spærret af

.

Hele 16 steder på ruten vil der være opsat spærringer, så den almindelige trafik ikke forvilder sig ind på ruten og skaber farlige situationer. De fleste afspærringer er i Grindsted by, men hele vejen rundt er ruten totalt afspærret.

Annonce

Politi: Parker uden for ruten

Med start og mål meget tæt på hinanden vil en stor del af Grindsteds vestby altså være lukket inde i de timer, cykelløbet finder sted.

- Det vil betyde, at der er nogle, som vil være nødt til at parkere uden for ruten, når de kommer hjem fra arbejde. Det er beklageligt, men det er den eneste måde, vi kan styre det på, for vi kan ikke have flere hundrede biler til at krydse ruten, siger John Rand Skjødt, som dog garanterer, at politiet vil sørge for, at de personer, der har et meget nødvendigt ærinde, får mulighed for at passe deres arbejde.

- Hvis der er en hjemmeplejer eller en ambulance, som har behov for at komme igennem, vil der være nogle sluser, hvor vi kan lukke dem igennem. Men borgerne kan ikke bare frit køre gennem ruten, hvis vi skal garantere sikkerheden, siger han.

Annonce

Så lidt afspærring som muligt

Hos Billund Kommune bliver der arbejdet hårdt for at give borgerne en så grundig orientering som muligt og for, at generne ikke skal blive større end højst nødvendigt. Første rytter bliver sendt afsted klokken 15, og der vil blive arbejdet på at spærre ruten så sent som overhovedet muligt. Som udgangspunkt skal man dog forvente, at ruten er spærret af klokken 14.

- Det hele kan ikke blive spærret på én gang, men der vil køre et par biler rundt og sætte afspærringerne op, og så vil de køre ud og lukke dem. Der står ikke nogen alle steder, så nogle steder vil de være lukket lidt før, siger Søren Madsen, der er kommunikationschef i Billund Kommune.

- Vi forsøger at have så lidt afspærring som muligt, men ned gennem byen ved Vesterbrogade er der afspærret allerede fra om morgenen, siger Søren Madsen.

Annonce

Kan først passere ruten 17.30

Da Grindsted for to år siden var vært ved de danske mesterskaber i cykling, var der efterfølgende stor kritik af det trafikale kaos, som fulgte med, men selvom man har taget ved lære, er der grund til at forvente afspærringer og visse trafikale udfordringer.

Således er der kun et enkelt sted, hvor der er hul igennem ruten. Det er omkring Nørre Torv tæt på start- og målstregen. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle og enhver kan få lov at køre igennem.

- Der kommer en sluse, men vi er nødt til at visitere de biler, der kan komme igennem. Dem, vi vil lukke igennem, er folk, som har et gøremål. Vi må henstille til, at borgere, som kommer retur fra arbejde, først kan passere ruten efter 17.30, når sidste rytter er sendt afsted, siger John Rand Skjødt.

Sydøstjyllands Politi er forberedt på, at ikke alle vil være af den overbevisning, at et cykelløb i deres by er fantastisk. Politiet henstiller dog til, at man denne ene dag tager de nødvendige forbehold, så man i det tidsrum, løbet finder sted, ikke får behov for at krydse ruten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce