Annonce
Alarm 112

Cykelpatruljen så nærmere på forsamlinger i byens parker

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Vejle: Det gode vejr gav Patruljecenter Midts cyklende betjente en god anledning til onsdag at trille en tur rundt i Byparken og Mariaparken for at se, om folk her kunne overholde forsamlingsforbuddet på de fem personer.

- Det kunne folk godt, og vi fik en god snak med dem om, at man fortsat kun må være fem forsamlet, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra patruljecenteret.

Restriktionerne gældende fra på mandag ændrer ikke ved forsamlingsforbuddet på fem personer.

Kun hvis man deltager i en organiseret udendørs sportsaktivitet, må man være op til 25 personer.

Alternativt skal man en tur til Bornholm. Her er forsamlingsloftet i det offentlige rum hævet til 10 personer fra på mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce