Cyklister går til ministeren: Trafiktiltag i Fredericia gør livet surt og farligt for cyklisterne
Cyklistforbundets lokale repræsentant Jan Kristensen mener, at al snakken om at fremme cyklismen klinger hult, når cyklister igen og igen tvinges til at holde tilbage for bilisterne. Han beder ministeren om hjælp. Her står han på et af de lokale steder, hvor bilernes ubetingede vigepligt er flyttet over på cyklisterne. Foto: Ludvig Dittmann
Igen og igen og igen flyttes bilisternes vigepligt over på cyklisterne. Det stikker en kæp i hjulet for cyklismens fremme - og skaber i øvrigt også dårligere bilister. Det mener Cyklistforbundet i Fredericia, som håber, at trafikministeren vil vende den udvikling.