Annonce
112

Politiet på bar bund efter fund af død kvinde: Forsvaret finkæmmer området

Folk fra forsvaret er fredag blevet indsat i sommerhusområdet ved Vesterlund for at lede efter spor i sagen om en 38-årig kvindes død. Privatfoto
Obduktionen af den 38-årige Iben Salling Syrik, der blev fundet død i et sommerhusområde ved Vesterlund, har ikke kunne fastslå dødsmåden. Nu hjælper forsvaret med at lede efter spor.
Annonce

Give: Fredag formiddag er personer fra forsvaret til stede i det sommerhusområde, hvor den 38-årige Iben Salling Syrik blev fundet død mandag formiddag.

Politikommissær Jens Lyng fra Efterforskningscenter Midt i Vejle oplyser, at man har bedt om hjælp fra forsvaret til at finde spor omkring findestedet i Skovbrynet ved Vesterlund.

- Vi forsøger at lede efter spor, som kan pege på, hvad der er sket. Der er tale om en mistænkeligt dødsfald, men vi har endnu ikke kunnet fastslå dødsårsagen. Derfor er vi nødt til at brede efterforskningen ud og blive ved med at lede, siger Jens Lyng.

Siden mandag har politiet været i gang med undersøgelser på findestedet med teknikere, efterforskere, hundeførere og en retsmediciner. Ligeledes er en række personer blevet forhørt om sagen.

I dagene efter blev der også foretaget en lang række efterforskningsskridt i sagen - herunder har en person været anholdt, men han er siden løsladt.

Mandag formiddag blev en 38-årig kvinde fundet død i sine forældres sommerhus i Vesterlund. Foto: Børge Larsen
Annonce

Sommerhusgæster kontaktes

Politikommissæren fortæller, at fordi der er tale om et sommerhusområde, er der mulighed for, at der har været personer til stede i området, som har set eller hørt noget, men som ikke har deres daglige gang på egnen.

Derfor forsøger man nu at komme i kontakt med personer, som har haft lejet sig ind i de omkringliggende sommerhuse i tiden omkring den 38-årige kvindes død.

- For at undersøge, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, er vi nødt til at finde nogle spor. Retsmedicineren har forsøgt at komme med en udtalelse, men kan ikke komme det nærmere, end at hun er afgået ved døden, siger politikommissær Jens Lyng.

Han håber derfor også, at fredagens udvidede undersøgelser i området kan lede politiet nærmere en opklaring af sagen.

- Det vi gør nu og her, er det vi kan gøre, når vi ikke kender dødsårsagen.

I en pressemeddelelse skriver Sydøstjyllands Politi fredag, at flere borgere i Give og måske andre steder kan forvente at blive kontaktet af politiet i forbindelse med efterforskningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten bevæger sig rundt i kommunen: Nu bor mange af de nysmittede på Nørremarken

VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce