Annonce
Udland

Dødstal efter eksplosion i Beirut stiger til 154

Yiannis Kourtoglou/Reuters
127 såredes tilstand er kritisk. Muligt at raket eller andet udløste eksplosion i Beirut, siger præsident.
Annonce

Libanons sundhedsminister, Hamad Hasan, oplyser, at tirsdagens enorme eksplosion i hovedstaden Beirut foreløbig har kostet 154 mennesker livet.

Det skriver det nationale nyhedsbureau NNA.

Det tidligere dødstal lød på 137. Over 5000 blev såret ved eksplosionen.

Hasan siger, at hver femte af de godt 5000 kvæstede har måttet behandles på hospitaler.

For 120 af dem er tilstanden kritisk.

Det var 2750 ton kunstgødning, der eksploderede i et lager på havnen i Beirut tirsdag. Havneområdet er knust, og store dele af Beirut er ramt af ødelæggelser.

Libanons præsident, Michel Aoun, siger fredag, at man fortsat er i gang med at undersøge, om det var ringe sikkerhed ved lageret, der førte til eksplosionen, eller om det var noget udefra, som fik kunstgødningen til at eksplodere.

- Årsagen er ikke fastlagt endnu. Der er en mulighed, at det skyldes noget udefra såsom en bombe eller en raket, siger han.

Søndag vil højtplacerede repræsenterer for EU-landene deltage i en donorkonference for Libanon, der er arrangeret af Frankrig.

En talsmand for EU-Kommissionen oplyser til AFP, at præsidenten for EU's ministerråd, Charles Michel, og kommissæren for humanitær hjælp, Janez Lenarcic, vil deltage fra EU.

Michel vil i øvrig besøge Beirut lørdag.

USA's ambassade i Libanon har fredag givet løfte om katastrofehjælp for 17 millioner dollar (107 millioner kroner). Det skal gå til blandt andet fødevarer og medicin.

Libanons eneste kornsilo på havnen i Beirut blev ødelagt ved eksplosionen tidligere på ugen. Siloen er afgørende for landets brødforsyning.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Vejle

Vejles margarinekonge kom brat af dage

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce