Annonce
Trekantområdet

Døgnrapport: Indbrud i nybyggeri på havnen og fangst af en tyv under bilindbrud

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Fredericia: Sydøstjyllands Politi har i løbet af weekenden modtaget flere anmeldelser om indbrud, ligesom man natten til mandag tog en tyv på fersk gerning under tyveri fra en bil.

I Sdr. Voldgade blev der begået indbrud i et byggeri af lejligheder i tidsrummet torsdag kl. 17 til fredag kl. 06.30. Her var døre til flere lejligheder brudt op, hvorefter der var stjålet vvs-relateret byggemateriel.

Mandag kl. 03.31 fik politiet en anmeldelse om, at mand var brudt ind i en bil i Prinsessegade. Manden havde knust en siderude og var kravlet ind i bilen, men politiet nåede frem i tide til at anholde manden, som bliver løsladt senere på dagen mandag med en sigtelse for tyveri fra personbil med sig. Manden er 20 år og ikke fra Fredericia.

Annonce

Indbrud i villaer og færdselsovertrædelser

Fra en villa på 6. Julivej er der begået indbrud i perioden tirsdag kl. 17 til fredag kl. 15.40 og stjålet forskelligt værktøj i form af en stiksav, en vinkelsliber og en rundsav.

På Lærkevej blev der knust en rude i tidsrummet fredag kl. 15 til søndag kl. 11.45. Herfra er der forsvundet et mindre kontantbeløb i udenlandsk valuta, et armbåndsur og en parfume.

Politiet har også anholdt flere bilister, der var påvirkede.

Ved McDonalds på Vejlevej blev en 55-årig mand fra Fredericia sigtet for spirituskørsel.

I krydset Oldenborggade/Vendersgade blev en 31-årig mand fra Fredericia lørdag kl. 23.55 stoppet i bil og sigtet for samme forseelse.

Fredag kl. 11.35 blev en 32-årig mandlig bilist standset af politiet i krydset Vejlevej/Jupitervej. Han fik både en sigtelse for at køre bil påvirket af medicin og for at køre uden førerret.

På Snoghøj Landevej blev en 26-årig mand, der ikke bor i Fredericia, sigtet for at køre bil uden førerret. Det skete fredag kl. 17.34.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce