Annonce
forside

Dømt for tyveri, men frifundet for hensynsløs kørsel

Arkivfoto

Bredsten: I marts sidste år udspillede der sig en episode på Bredstenvej og Jennumvej, som i denne uge fik et retsligt efterspil.

Her var en 29-årig mand tiltalt for at have kørt for tæt på en varebil og i sidste ende ramme varebilen med vilje, så føreren mistede kontrollen, og bilen drejede 180 grader rundt på vejbanen.

Den 29-årige var desuden tiltalt for, at han herefter sprang ud af bilen og truede de to personer i varebilen med en hjulnøgle ved at stikke den ind i bilen og fægte med den.

Efterfølgende skulle den 29-årige have forladt stedet uden at give sig til kende, som ellers er lovpligtigt i forbindelse med et uheld.

En anden truede

Men under retsmødet blev der afspillet en video optaget på stedet, som viste, at den tiltalte ikke havde en hjulnøgle i hånden. Det var der til gengæld en anden person, der havde.

Blandt andet på dette grundlag blev den 29-årige frifundet for både at have truet med hjulnøglen, at have forladt uheldsstedet, men også for at have påkørt varebilen med vilje. Det fortæller mandens forsvarer, Bettina Antitsch.

Manden blev dog kendt skyldig i at have kørt for tæt på varebilen, ligesom han blandt andet også blev dømt for tyveri af benzin i Grindsted i december 2016, flere kørsler uden kørekort, kørsel i påvirket tilstand og besiddelse af hash.

Dommen løs på 10 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt en anseelig færdselsbøde.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce