Annonce
112

Dørmand blev ramt af flaske i baghovedet

En mand gjorde sig skyldig i grov vold på Mary's Pub torsadg aften. Foto: Google Street View
Annonce

Vejle: Fredag morgen lå en 39-årig vejlenser fortsat i detentionen til afrusning, efter at han torsdag aften blev anholdt efter en voldsepisode på Mary's Pub i Vedelsgade.

Manden var i byen sammen med en gruppe venner, og på et tidspunkt blev han så beruset, at han begyndet at blive voldsom, udfarende og aggressiv - også over for sine egne kammerater, fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

- Dørmændene griber fat i ham for at få ham ud, men undervejs får han fat i tre-fire flasker og kaster dem efter bartenderen og dørmændene, fortæller politikommissæren.

Den ene flaske ramte en 29-årig dørmand i baghovedet, så han fik et sår.

Politiet blev kaldt til stedet og anholdt den 39-årige vejlenser. Han vil blive sigtet for grov vold, når han er ædru nok til at forstå det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce