Annonce
Børkop

Døvemenigheden holder gudstjeneste i Gauerslund kirke

9. februar er der døvegudstjeneste i Gauerslund. Dog ikke med præsten på dette billede. Arkivfoto
Søndag 9. februar holdes en gudstjeneste i Gauerslund Kirke, hvor en døvepræst står for gudstjenesten.

Gauerslund: Det turde være indlysende, at døve har svært ved at samtale med hørende, hvis ikke der fandtes et tegnsprog, som gør det muligt for døve at være med i fællesskabet med andre.

Men tegnsprog er sjældent det sprog, der bruges ved en gudstjeneste, men lige netop 9. februar ændres der på det.

Den dag er der gudstjeneste for Døvemenigheden i Syddanmark i Gauerslund kirke klokken 14. Døvepræst Christina Ebbesen, Fredericia, er præst.

I Danmark er der cirka 4000 tegnsprogstalende døve, der kirkeligt betjenes af seks døvepræster. Døvemenighederne har kun én kirke, "De døves kirke" på Frederiksberg i København.

I det øvrige land holdes der gudstjenester i forskellige folkekirker. Menigheden kommer langvejs fra, når der kaldes til gudstjeneste, og det må også forventes at ske i Gauerslund.

Der bruges dansk tale og tegnsprog. Alle tekster lægges op på væggen.

Enhver (også hørende) er velkommen til deltage i gudstjenesten. Efter gudstjenesten er Gauerslund menighedsråd vært ved kaffebordet i sognehuset. Ole Vestergård vil holde foredrag over emnet: "Om at bevare et godt liv, trods nedture".l

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce